Gå til indhold
Søg

Rapport fra PLF Tema 2

Rapport for PLF Tema 2: Evaluering i et dobbelt didaktisk perspektiv – undervisningsinterventioner i læreruddannelsen i anden temaperiode

Rapportens forord og introduktion finder du som tekst ved at folde ud nedenfor. Den resterende del af rapporten ligger som PDF’er, herunder rapporterne fra de 20 PLF’er.

Læreruddannelsens arbejde med NAFAs andet tema samles i en rapport, der viser de professionelle læringsfællesskabers (PLF) arbejde med undervisningsinterventioner.
Temarapporten markerer afslutningen på NAFAs anden temaperiode i 2023-2024 og giver et indblik i de skridt, de enkelte PLF’er hver især har taget i deres arbejde.
Temarapporten indledes med en nærmere introduktion til den fælles ramme for periodens tema, som går på tværs af NAFAs tre indsatser – Læreruddannelsesindsatsen, Skoleindsatsen og CESE-forskning. Herefter præsenterer de enkelte PLF-grupper i hver sin delrapport, hvordan de har grebet arbejdet med temaet an.

Programlederens forord til årsrapporten
Velkommen til anden temarapport fra Naturfagsakademiet NAFAs professionelle læringsfællesskaber i læreruddannelsen!
I NAFA arbejder læreruddannelsen med at udvikle naturfagsundervisning som motiverer, inspirerer og giver mestring og redskaber, som børn og unge kan bruge til at forklare, finde løsninger og undre sig over den verden, de er en del af. Vi er som program sat i verden for at fremme naturfaglig dannelse og motiverende og udbytterig naturfagsundervisning ved at styrke uddannelsen af kommende og nuværende naturfagslærere.
Hvordan uddanner vi så til fremtiden i verden i forandring? Det bestræber vi os på I NAFAs professionelle læringsfælleskaber (PLF) i læreruddannelsen ved at arbejde udforskende med, hvordan vi kan ruste nuværende og kommende lærere til at kunne udfordre børn og unge i skolen til at tænke selv, diskutere med hinanden og øve sig på nye færdigheder. Og ikke mindst med hvordan vi selv som fagprofessionelle i læreruddannelsen kan udvikle os via ny viden fra forskning og praksis og et stærkere kollegialt samspil.
Men hvordan ved vi så, at vi lykkes med dette arbejde? For at kunne svare på dette er der brug for at en stærk evalueringskultur i både læreruddannelse og skole, som sigter mod at udvikle og forbedre naturfagsundervisningen, så naturfagene forbindes endnu tættere med elevernes interesser, erfaringer og spørgsmål til verden og naturen.
At evaluere derfor er en vigtig del af en naturfagsundervisers praksis. Et håndværk, som både rummer det summative og det formative, det målbare og noget mere umiddelbart som handler om at give plads til professionel dømmekraft, mavefornemmelse og kritisk opmærksomhed. Men samtidig er det ikke alt i naturfagsundervisningen, som behøver evaluering for at virke – der skal også være plads til at være sansende og nærværende i naturen!
En sådan balanceret evalueringskultur og -praksis i læreruddannelse og skole forudsætter stærke kompetencer, en systematisk, undersøgende og kollaborativ tilgang og – frem for alt – kritisk stillingtagen til forskellige former for evaluering – deres muligheder, begrænsninger og samspil.
Derfor har vi gennem det seneste år inden for rammerne af NAFAs andet tema – Evaluering i et dobbeltdidaktisk perspektiv – arbejdet med, hvordan vi sammen med de studerende kan have en større opmærksomhed på virkeligheden ude i skolen, det eleverne oplever dér og hvordan man kan evaluere på det. Og hvordan vi som læreruddannelse kan ruste kommende lærere til at integrere arbejdet med evaluering naturligt i de daglige undervisningsaktiviteter i skolen.
Denne temarapport markerer afslutningen på dette arbejde i forbindelse med anden temaperiode 2023-2024. Man kan her få et nærmere indblik i de skridt de forskellige PLF’er har taget i deres arbejde med temaet. Temarapporten indledes med en nærmere introduktion til den fælles ramme for periodens tema. Herefter præsenterer de i alt 20 PLF-grupper, som har taget del i udviklingsarbejdet, deres arbejde i hver sin delrapport.
God læselyst!
Kia Wied
National programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen

Temastyring i NAFA

NAFAs samordnede udviklings- og forskningsaktiviteter er primært organiseret i professionelle læringsfælleskaber (PLF’er) på alle professionshøjskolerne omkring fælles NAFA-temaer. Det betyder, at alle PLF’erne laver didaktiske eksperimenter omkring det samme overordnede tema i løbet af et skoleår.

Evaluering som begreb i NAFA-programmet

Der har gennem længere tid været en diskurs i NAFA om, at NAFAs forsknings- og udviklingsaktiviteter skulle omfatte evaluering i et dobbeltdidaktisk perspektiv. Begrundelser er at skabe sammenhæng til NAFA Tema 1 omkring Naturfagsundervisning i et dobbeltdidaktisk perspektiv med fokus på kompetencer og dannelse. En diskurs, som første gang manifesteres i CESE Forskningsstrategi 2021 og videreføres i Forskningsstrategi 2022. Her indlejres evaluering i en kompetencebaseret tilgang til evaluering af naturfagsundervisning og som afsæt for den følgeforskning, der planlægges til det tilhørende NAFA-tema.
Således vil NAFA Tema 2 som omdrejningspunkt for NAFAs forsknings- og udviklingsarbejde være didaktisk udvikling med afsæt i temaet ”Evaluering i et dobbeltdidaktisk perspektiv”. Tema 2-forløbet bygger videre på de erfaringer med operationalisering og begrebsudvikling af læreruddannelsens dobbeltdidaktik, naturfaglig dannelse og kompetencer, som de professionelle læringsfællesskaber i læreruddannelsen arbejdede med i Tema-1 forløbet1. Tema 2 vil således sætte særligt fokus på, hvordan man kan arbejde med evaluering i både læreruddannelse og i skolen.
Konkret arbejde med evaluering og refleksion og diskussion om evaluering må være en integreret del af underviserhåndværket. Det at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sin egen undervisning, er en didaktisk kerneopgave. Evalueringen er samtidig uundværlig, hvis man som underviser også vil udvikle sin undervisning. Derfor vil evaluering naturligt være en del af kompetenceudvikling for lærere uanset tema og design af forløb.
Det har i mange år været en udtalt ambition for naturfagene, at de skal bidrage til elevernes udvikling af dannelse og kompetencer, som gør dem i stand til at forholde sig til mange aspekter af verden. Det er en ambition, som bl.a. har været retningsgivende gennem Fælles Mål siden 2014. Det har dog vist sig at være vanskeligt for mange lærere at arbejde systematisk med i naturfagsundervisningen.
Det er bredt anerkendt, at evaluering af elevernes naturfaglige kompetencer rummer praktiske og metodiske udfordringer. Det udgør en væsentlig hindring for både lærere i deres undervisning og for mere systematisk generering af viden om elevernes kompetencebaserede udvikling (Sølberg et al. 2015). I forhold til mere udbredte evalueringspraksisser kræver evaluering af en naturfaglig praksis en grundig.
NAFA Tema 1 var ”Den dobbelt didaktiske dimension i læreruddannelsen med særlig fokus på kompetence og dannelse”. Med begrebet ’dobbeltdidaktik’ fremhæves det, at læreruddannelsen foregår på flere arenaer, og at dem der undervises i læreruddannelsen selv, skal være lærere. Det giver anledning til, at man som læreruddanner kan modellere praksisser (eksplicit eller implicit). Med begrebet ’andenordensdidaktik’ (second order teaching) (Isskov, 2020) henvises til de didaktiske overvejelser som aktører i læreruddannelsessammenhæng anlægger, og den praksis de udfolder, med henblik på at facilitere kommende læreres undervisningskompetencer. Se temabeskrivelse for NAFA Tema 1 for yderligere information.
integration af undervisning og evaluering. Her mangler gode eksempler på, hvordan lærere kan arbejde systematisk med kompetenceorienteret evaluering.
Derfor er der i NAFA Tema 2 fokus på de forskellige udfordringer og muligheder for at udvikle både undervisnings- og evalueringspraksisser, som kan fremme elevers såvel som lærerstuderendes udvikling af naturfaglige kompetencer i henholdsvis læreruddannelsen og på landets skoler.

NAFA Tema 2 bygger på antagelser om at:

  • Evaluering er vigtig og interessant som tema for at opbygge en evalueringskultur i både læreruddannelse og i skolen.
  • Arbejdet med evalueringskultur bidrager med et vigtigt fokus på udvikling af undervisningsformer, der giver elever og lærerstuderende bedre mulighed for at arbejde med og tilegne sig de naturfaglige kompetencer.

Relevante spørgsmål som arbejdet kan forholde sig til:

  • Hvad skal evalueres og hvorfor (samt hvad skal ikke evalueres)?
  • Hvem skal evalueres?
  • Hvordan kan man evaluere?
  • Hvordan kan lærerstuderende være med at til at udvikle metoder til at evaluere med?

Begreberne er således både definerende for måden, vi forstår og udfolder praksis som lærer i grundskolen, og for læreruddannelsens måde at uddanne kommende lærere til grundskolen på.

Evalueringsbegrebet

Evaluering er ikke til for sin egen skyld. Evaluering sigter mod at udvikle og forbedre et eller andet. (…) En evalueringskultur må kunne støtte evaluering, men den må også kunne sige, hvad der ikke skal evalueres lige nu og her. Den må kunne forsvare sit eget evalueringsarbejde mod alt for meget evaluering (Dahler-Larsen, 2006: 35-38)

Evaluering er i Dahler-Larsens optik et kollaborativt forehavende, der styrker en fælles læreproces ved at skabe motivation for udvikling af kerneopgaven, dvs. naturfagsundervisningen, gennem dialoger om kvalitet og faglighed på tværs af praksis og den retningsgivende styring (Petersen & Søndergaard 2021), fx i form at Fælles Mål.
Ordet evaluere kommer af fransk évalue (vurdere), som igen er afledt af valué (værdi). Evaluering er i pædagogisk sammenhæng fællesbetegnelse for forskellige former for vurdering. Begrebet blev indført i dansk uddannelsesterminologi i slutningen af 1960’erne, da der opstod behov for en mere omfattende vurdering end den almindeligt anvendte karaktergivning (Den store danske. Lex.dk). Generelt består evaluering af tre komponenter: Måling og Vurdering i forhold til udvalgte Kriterier. Når man i undervisningssammenhæng evaluerer, vurderer man således, om elever har lært noget ud fra nogle fastlagte kriterier og/eller målsætninger.
I beskrivelsen af evaluering (Krogh et al. 2022) i relation til den Delphi-undersøgelse, der blev foretaget i forbindelse med NAFA-programmets begyndelse, henvises til en lang række begreber, som kan være relevante for arbejdet med evaluering i NAFA fx ”evalueringsformater”, ”formativ evaluering”, ”summativ evaluering”, ”evaluering af naturfaglige kompetencer”. Grundlæggende kan evaluering bruges formativt eller summativt. En Formativ evaluering er ‘evaluering for læring’. Den har til formål at virke direkte ind på læreprocessen og hjælpe eleven til yderligere læring og give lærer og elev viden, der kan bruges i elevens forsatte læring. Her indsamles og fortolkes informationer om eleven med henblik på at vurdere, hvor eleven er i sin læreproces hen mod de opstillede faglige mål og hvilke aktiviteter, eleven kan udføre for at komme tættere på målet. En Summativ evaluering er ‘evaluering af læring’ og bruges som en opsummering af, hvad eleven har lært. Her indsamles og fortolkes information med det formål at fastslå fagligt niveau på et specifikt tidspunkt.
Med NAFAs andet tema lægges der op til en ganske bred forståelse af temaet evaluering. Det åbner for at arbejde med de forskellige evalueringsbegreber og -tilgange på mange forskellige niveauer og med mange forskellige konkrete genstandsfelter inden for udvikling af elevers naturfaglige kompetencer. Inden for denne åbne ramme vil NAFAs deltagere kunne arbejde med og undersøge evaluering på mange forskellige måder og niveauer. Det må gerne være ud fra et kritisk konstruktivt blik på evaluering og overvejelser om, hvordan vi evt. kan forstyrre de gængse opfattelser af evaluering og tænke ”ud af boksen” i forhold til evaluering af naturfaglige kompetencer.
Følgende spørgsmål kan bruges som inspiration til tilrettelæggelsen af undersøgelsesaktiviteter:

  • Hvorfor evaluerer vi? Hvad er formålet? Er det eksempelvis at undersøge undervisningen og udvikle undervisning, at få indblik i elever/studerendes faglige viden eller blot at vise, at man evaluerer?
  • Hvordan evaluerer vi? Og hvorfor? Individuelt eller fælles? Hvilke læringsforståelser hænger det sammen med?
  • Hvordan hænger forskellige evalueringer sammen/ikke sammen? Er der eventuelt også forskellige læringsforståelser på spil?
  • Hvad skal evalueres – og hvad skal ikke evalueres?
  • Hvem skal evalueres – og hvem skal udføre evalueringen? Skal det være eleverne/de studerende selv eller lærer/underviser?
  • Hvad skal evalueres? Elever/de studerendes produkter? Bliver eleverne/de studerende genstand for evaluering?
  • Hvornår skal der evalueres – undervejs og/eller efter et læringsforløb?
  • Hvilke konsekvenser kan der være ved evalueringen? Fx etik; for den enkelte elev/studerende? for fællesskabet? Hvem bruger evalueringerne og til hvad?

NAFA ønsker på denne baggrund at invitere PLF’erne til at give sig i kast med et kalejdoskop af forskellige ting at eksperimentere med og udvikle på i PLF-arbejdet, som samlet set kan bidrage til en større fælles forståelse og ny viden og erfaring om temaet evaluering i relation til de naturfaglige fag i skolen og på læreruddannelsen.

Uddrag fra fælles temabeskrivelse for NAFA tema 2: EVALUERING I ET DOBBELTDIDAKTISK PERSPEKTIV
Programledelsen for Naturfagsakademiet NAFA.

Afrapportering fra 20 PLF'er

Alle rapporter er endnu ikke tilgængelige.

Professionshøjskolen Absalon

  1. John Andersson, Per Michael Pedersen og Lars Bo Kinnerup
    HVORDAN KAN WHITEBOARDS BRUGES SOM EVALUERING FOR LÆRING?
    Hent rapport
  2. Kari Astrid Thynebjerg og Tore Hejl Holm-Hansen
    BRUG AF EN SIMPEL DIDAKTISK MODEL I ET DOBBELT DIDAKTISK PERSPEKTIV
    Hent rapport
  3. Dorrit Hansen og Anders Vestergaard Thomsen
    INVOLVERING AF ET HOLD LÆRER-STUDERENDE I UDVIKLING AF UNDERVISNING I BIOLOGI GENNEM PRAKSISAFPRØVNINGER OG MED ELEVINTERVIEWS SOM EVALUERINGSMETODE
    Hent rapport
  4. Karin Lilius og Jørgen Løye Christiansen
    FORMATIVE EVALUERINGSPROCESSERS BETYDNING FOR OPFYLDELSE AF LÆRERSTUDERENDES TRE BASALE PSYKOLOGISKE BEHOV
    Hent rapport
  5. Mikael Scheby og Jørgen Haagen Petersen
    SPÆNDENDE UDVIKLINGSARBEJDE OM FORMATIV EVALUERING I MAKERSPACEPROJEKT
    Hent rapport

Københavns Professionshøjskole

  1. Mia Bjørg Stolberg Olsen, Ditte Marie Pagaard, Henrik Levisen og Nicolai Munksby
    EVALUERING MED NARRATIVER
    Hent rapport
  2. Jesper Heidemann Langhoff, Søren Ib Cruys-Bagger, Nina Troelsgaard Jensen og Mette Francke
    SYNLIGGØRELSE AF ELEVERNES KOMPETENCER GENNEM AKTIVERENDE SPØRGSMÅL
    Hent rapport
  3. Sanne Schnell Nielsen, Peter Mikael Hansen, Elzebeth Berg Wøhlk og Suzanne Schjøtt
    FEEDBACKKOMPETENCE
    Hent rapport
  4. Mette Fredslund, Mikkel Broe, Rasmus Høiby og Alan Steen Nielsen
    FORMATIV EVALUERING AF DYBDELÆRING GENNEM PÆDAGOGISKE KOBLINGSDANNELSER
    Hent rapport
  5. Lars Sejersgård Jakobsen, Klaus Bruun, Grethe Beiskjær Christensen og Bjørn Friis Johannsen
    UDVIKLING AF PROFESSIONEL IDENTITET I PRAKTIKKEN
    Hent rapport

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

  1. Anja Rousing Lauridsen, Morten Christensen og Helle Kruse Krossá
    EVALUERING AF LÆRERSTUDERENDES ARBEJDE MED DIDAKTISK REKONSTRUKTION
    Hent rapport
  2. Beth Wehner Andersen, Tine Bunk Schrøder og Maiken Rahbek Thyssen
    TEGNINGER KAN SIGE MERE END 1000 ORD?
    Hent rapport
  3. Poul Kristensen og Frank Jensen
    STUDERENDES ARBEJDE MED EVALUERING I TILKNYTNING TIL UNDERVISNING MED ELEVER
    Hent rapport

Professionshøjskolen UCN

  1. Marie-Louise Krarup, Lasse Riis Jensen, Marianne Hald, Søren Rasmussen Mølgaard Lunde, Jette Reuss Schmidt
    FRA FORSKNING TIL ELEVFORSTÅELSE
    Hent rapport
  2. Anne Houmøller, Thomas Bech Lillelund Andersen, Therese Malene Nielsen og Niels Anders Illemann Petersen
    STUDERENDES FOKUS PÅ LÆRERFAGLIGE REFLEKSIONER
    Hent rapport

UC Syd

  1. Lars Henrik Jørgensen, Jens Jakob Ellebæk, Lone Djernis Olsen og Lilja Kristinsdottir
    MESTRINGSORIENTERING – ER DET MULIGT?
    Hent rapport
  2. Claus Auning, Mette Auning, Lars Petersen og Bettina Brandt
    FORMATIV EVALUERING – EN VÆRKTØJSKASSE TIL LÆRERSTUDERENDE?
    Hent rapport

VIA University College

  1. Kim Negendahl, Michael Vogt, Tine Ejdrup, Lars Brian Krogh og Harald Brandt
    EVALUERING AF ASPEKTER AF NATURFAGLIG DANNELSE MED HANDLEPERSPEKTIV (NDMH)
    Hent rapport
  2. Karen Barfod, Mette Henne Hesselholt Hansen, Charlotte Ormstrup og Søren Witzel Clausen
    LÆRERSTUDERENDES UDVIKLING AF SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE GENNEM FÆLLESFAGLIG UNDERVISNING
    Hent rapport
  3. Marianne Erneberg, Pernille Ulla Andersen, Keld Conradsen, Nanna Villumsen og Annette Kynde
    UDVIKLING AF FAGSPROG I FORBINDELSE MED LABORATORIEARBEJDE
    Hent rapport