Rapport fra PLF Tema 3
Teknologisk dannelse i Naturfag
PLF Temarapport 2024-2025: Samlet afrapportering af arbejdet i læreruddannelsesindsatsens professionelle læringsfællesskaber i NAFAs tredje temaperiode.
Rapportens forord og tema-introduktion finder du som tekst ved at folde ud nedenfor. Den resterende del af rapporten ligger som PDF’er, herunder rapporterne fra de 15 PLF’er.
Om, forside, kolofon
Læreruddannelsens arbejde med NAFAs andet tema samles i en rapport, der viser de professionelle læringsfællesskabers (PLF) arbejde med undervisningsinterventioner.
Temarapporten markerer afslutningen på NAFAs tredje temaperiode i 2024-2025 og giver et indblik i de skridt, de enkelte PLF’er hver især har taget i deres arbejde.
Temarapporten indledes med en nærmere introduktion til den fælles ramme for periodens tema, som går på tværs af NAFAs tre indsatser – Læreruddannelsesindsatsen, Skoleindsatsen og CESE-forskning. Herefter præsenterer de enkelte PLF-grupper i hver sin delrapport, hvordan de har grebet arbejdet med temaet an.
Forord
Programlederens forord til årsrapporten
Velkommen til tredje temarapport fra Naturfagsakademiet NAFAs professionelle læringsfællesskaber i læreruddannelsen!
I NAFA arbejder læreruddannelsen med at udvikle naturfagsundervisning som inspirerer og giver mestring og redskaber, som børn og unge kan bruge til at forklare, finde løsninger og undre sig over den verden, de er en del af.
Hver temaperiode i læreruddannelsen afsluttes med en temarapport. Første temarapport havde fokus på temaet ’kompetence og dannelse i et dobbeltdidaktisk perspektiv’ og omdrejningspunktet for den anden temarapport var temaet ’evaluering’. Til forskel fra de to første rapporter går denne tredje temarapport helt tæt på et egentligt indholdsområde i naturfagsundervisningen på både læreruddannelsen og i grundskolen: teknologi.
Skolens dannelsesopgave er grundlæggende at tage sig af alt dét børn og unge har brug for at vide om verden. Netop teknologi er en af de stærkeste kræfter, der former verden. Undervisningen i skolen skal derfor give elever mulighed for at blive reflekterende, kritiske, handlende og nytænkende i forhold til teknologiens rolle i deres egen og samfundets fremtid.
Fagområdet teknologi har haft stor bevågenhed i de senere år og har senest med folkeskoleforliget fra 2024 fået sit eget fag i skolen i form af et nyt valgfag i digital teknologiforståelse i 7.-9. klasse. Med reformen af læreruddannelsen i 2022 blev teknologiforståelse desuden indskrevet som et nyt element i lærerens grundfaglighed. Teknologi har således både sit eget fag, sine egne praksisser og tænkemåder, men er samtidig også et fagligt element som skal integreres i andre fag. Blandt andet i naturfagene, hvor teknologi, teknologiundervisning og teknologisk dannelse længe har være en integreret del af undervisningen.
Som læreruddannelse vil vi gerne være proaktive i forhold til de forventninger, der stilles til os fra det omgivende samfund. Men samtidig er det ikke nogen helt let opgave at give børn og unge færdigheder og kompetencer indenfor et fagområde, som på denne måde er splittet op imellem flere forskellige fag i skolen. Det kan både gøre det udfordrende at vide hvad mit ansvar som lærer er indenfor rammerne af mit eget fag, hvordan jeg bedst lever op til dette ansvar og hvordan dét, jeg gør i mit fag, spiller sammen med dét, som mine kolleger gør i andre fag.
Hvordan forbereder vi kommende naturfagslærere til at kunne gribe denne vigtige udfordring? Det bestræber vi os på i NAFAs professionelle læringsfælleskaber (PLF) i læreruddannelsen ved at arbejde udforskende sammen med vores studerende omkring, hvordan vi kan udfordre børn og unge i skolen til at være nysgerrige og handlekompetente i forhold til teknologi. Og ikke mindst med hvordan vi selv som fagprofessionelle kan udvikle os via ny viden og et stærkere kollegialt samspil.
Derfor har vi gennem det seneste år inden for rammerne af NAFAs tredje tema – Teknologisk dannelse i naturfag – arbejdet med, hvordan vi som læreruddannelse kan ruste både nuværende og kommende lærere til at integrere arbejdet med teknologi naturligt i de daglige undervisningsaktiviteter i skolens naturfag. Ambitionen har været skabe mere klarhed over dette sammensatte fagområde og at udforske dets rolle og plads i naturfagene ud fra et kritisk konstruktivt blik på teknologi og overvejelser om, hvordan vi evt. Kan nytænke de gængse opfattelser af, hvordan teknologisk dannelse ser ud i naturfag.
Med udgangspunkt i denne ambition, har NAFAs deltagere arbejdet med og undersøgt teknologisk dannelse på mange forskellige måder. De har diskuteret hvad teknologi er for en størrelse og arbejdet med forskellige teorier, begrebsdefinitioner og didaktiske tilgange; de har reflekteret sammen og delt viden og erfaringer. Gennem ligeværdige udviklingssamarbejder med lærerstuderende og lærere i skolen har de arbejdet med at udforske forskellige udfordringer og muligheder for at udvikle undervisningspraksisser, som fremmer den teknologiske dannelse.
Denne temarapport markerer afslutningen på dette arbejde i forbindelse med tredje temaperiode 2024-2025. Man kan her få et nærmere indblik i de forskellige PLF’ers arbejde med temaet. Temarapporten indledes med en kort introduktion til den fælles ramme for periodens tema. Herefter udfolder i alt 15 PLFdelrapporter erfaringerne fra udviklingsarbejdet og udpeger forskellige nye veje at gå som naturfagslærer i arbejdet med eleverne og mulige nye svar på hvordan man kan arbejde med teknologisk dannelse i naturfagene – og hvorfor.
God læselyst!
Kia Wied
National programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen
Introduktion til Tema 3: Teknologisk dannelse i naturfag
Temastyring i NAFA
NAFAs udviklings- og forskningsaktiviteter forankret i læreruddannelsen er organiseret i professionelle læringsfælleskaber (PLF’er) på alle professionshøjskoler omkring fælles NAFA-temaer. Det betyder, at alle PLF’er laver didaktiske eksperimenter omkring det samme overordnede tema i løbet af et skoleår. Det tredie NAFA-tema er: Teknologisk dannelse i naturfag.
Teknologisk dannelse som tema i NAFA
Det overordnede formål er at lægge op til en fælles dialog om samt udforskning og afprøvning af, hvordan man kan styrke elevers teknologiske dannelse i undervisningen i naturfagene.
Teknologi er en af de stærkeste kræfter, der former samfundets udvikling. Teknologi har altid udgjort en basis for udvikling af samfund og kultur. Men brug af teknologi har mange sideeffekter. Brug af fossile energikilder har muliggjort fremskridt i velstand og komfort, men deres virkning på klimaet kan ikke ignoreres. Opfindelsen af plast har ført til smarte og bekvemme produkter, men brugen af plast har også negative effekter på vandmiljø og dyreliv. Sociale medier giver revolutionerende nye muligheder for at kommunikere og dele viden, men de er også politisk destabiliserende, fordi de fungerer som redskaber for misinformation, og for mange unge giver brugen af sociale medier usikkerhed om identitet og problemer med selvværd. Så godt som alt hvad vi køber og bruger, er et resultat af teknologiprocesser. Og disse processer er igen afhængige af firmastrategier, investeringer, brugergrupper, videnskabelige udviklinger, folkelige satsninger og politiske indgreb. Alt sammen betinget af menneskelige valg og beslutninger.
Undervisningen i skolen skal derfor give elever mulighed for at blive reflekterende, kritiske, indgribende og nytænkende i forhold til teknologiens rolle i deres egen og samfundets fremtid. Området teknologi er allerede en del af naturfagene. I formålsbeskrivelsen for alle fire naturfag slås det fast, at teknologi skal inddrages i undervisningen på linje med natur og naturvidenskab.
Helt overordnet kan temarammen sammenfattes i følgende fælles undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan kan NAFA arbejde med at udvikle lærerstuderendes, læreres og læreruddanneres kompetencer til at arbejde med teknologisk dannende undervisning i naturfag, som giver elever mulighed for at blive kritiske, reflekterende, indgribende og nytænkende i forhold til teknologi?
- i grundskolen?
- i læreruddannelsen?
- i forskningen?
Uddrag fra fælles temabeskrivelse for NAFA tema 3: Teknologisk dannelse i naturfag.
Programledelsen for Naturfagsakademiet NAFA.
Afrapportering fra 15 PLF'er
Professionshøjskolen Absalon
- John Andersson, Lars Bo Kinnerup, Kari Astrid Thynebjerg & Dorrit Hansen
TINY FARMS I FÆLLESFAGLIG UNDERVISNING I BIOLOGI OG GEOGRAFI
Hent rapport - Anders Vestergaard Thomsen, Per Michael Pedersen, Mikael Scheby og Karin Lilius
TEKNOLOGISK DANNELSE I NATURFAG PÅ LÆRERUDDANNELSEN SET I ET DOBBELTDIDAKTISK PERSPEKTIV
Hent rapport
Københavns Professionshøjskole
- Klaus Bruun, Mikkel Broe, Peter Mikael Hansen, Rasmus Høiby
HVORDAN AI KAN MEDVIRKE TIL LÆRING OG DANNELSE I SKOLEN
Hent rapport - Alan Steen Nielsen, Henrik Levinsen, Jesper Heidemann Langhoff og Søren Cruys-Bagger
ROCK STARS I SKOLEGÅRDEN – KP-STUDERENDE FÅR ELEVER TIL AT UDFORSKE BJERGARTER MED TEKNOLOGI
Hent rapport - Grethe Beiskjær Christensen, Lars Sejersgård Jakobsen og Mette Sinding Francke
TEKNOLOGISK DANNELSE GENNEM VIRKSOMHEDSBESØG
Hent rapport - Ditte Marie Pagaard, Nicolai Munksby, Bjørn Friis Johannsen og Nina Troelsgaard Jensen
AI-BLOMSTER, POWER-TO-X OG OVERBEFOLKNING
Hent rapport
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Beth Wehner Andersen, Frank Jensen, Morten Christensen, Helle Kruse Krossá, Mathilde Oline Millnes Lieberkind, Tine Bunk Schrøder, Maiken Rahbek Thyssen, Kerstin Book og Poul Kristensen
NY TEKNOLOGI, HVAD NU? EKSPLORATIVT PLF-SAMARBEJDE MELLEM LÆRERE, LÆRERSTUDERENDE OG LÆRERUDDANNERE OM TEKNOLOGISK DANNELSE
Hent rapport
Professionshøjskolen UCN
- Marianne Hald-Mortensen, Thomas Bech Lillelund Andersen og Jette Reuss Schmidt
FELTARBEJDE, TEKNOLOGI OG DYBDELÆRING
Hent rapport - Søren Rasmussen Mølgaard Lunde, Therese Malene Nielsen og Lasse Riis Jensen
AT STILLE SKARPT PÅ VERDEN – OM MIKROSKOPETS OG TELESKOPETS ROLLE I UDFORSKNINGEN AF DET MINDSTE OG DET STØRSTE
Hent rapport - Anne Houmøller, Marie-Louise Krarup, Niels Anders Illemann Petersen
SIMULERINGER I NATURFAG
Hent rapport
UC Syd / Københavns Professionshøjskole
- Suzanne Rønhøj Schjøtt, Mia Bjørg Olsen, Elzebeth Berg Wøhlk, Sonja Heinrich, Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Mette Fredslund Andersen, Ida Heldgaard Rosenstand, Thomas Woll, Julie Fick-Schæbel, Kristoffer Brinch Ladefoged, Jacobina Nørgaard Lorenz, Lone Djernis Olsen, Claus Auning, Lars Petersen, Lars Henrik Jørgensen, Bettina Brandt, Jens Jakob Ellebæk, Sally Diget Christensen, Ann-Marie Munch, Nicoline Barsøe Jessen, Thomas Buhl og Kea Kröber
LABORATORIESKOLEPROJEKTET: KREATIV OG KRITISK MED TEKNOLOGI
Hent rapport
VIA University College
- Charlotte Ormstrup, Camilla B. Blomgreen, Mette H. H. Hansen og Søren W. Clausen
TEKNOLOGISK DANNELSE FRA BIG BANG TIL ROLLESPIL
Hent rapport - Marianne Erneberg, Michael Jes Vogt, Nanna Villumsen og Tine Ejdrup
UDVIKLING AF UNDERVISNINGSAKTIVITETER MED GENERATIV AI SOM SPARRINGSPARTNER
Hent rapport - Pernille Ulla Andersen, Harald Brandt, Keld Conradsen & Lars Brian Krogh
KRITISK TEKNOLOGIVURDERING VED BRUG AF CASES OG ET SPØRGEVÆRKTØJ
Hent rapport - Karen Seierøe Barfod, Peer Daugbjerg, Annette Kynde, Kim Negendahl
BIO-ENERGI OG TEKNOLOGISK DANNELSE
Hent rapport