Rapport fra PLF Tema 4
Elevoplevelser i naturfagsundervisningen
PLF Temarapport 2025-2026: Samlet afrapportering af arbejdet i læreruddannelsesindsatsens professionelle læringsfællesskaber i NAFAs fjerde temaperiode.
Rapportens forord og tema-introduktion finder du som tekst ved at folde ud nedenfor. Den resterende del af rapporten ligger som PDF’er, herunder rapporterne fra de 18 PLF’er.
Om, forside, kolofon, indholdsfortegnelse
Læreruddannelsindsatsens arbejde med NAFAs fjerde tema samles i en rapport, der viser de professionelle læringsfællesskabers (PLF) arbejde med undervisningsinterventioner.
Temarapporten markerer afslutningen på NAFAs fjerde temaperiode i 2025-2026 og giver et indblik i de skridt, de enkelte PLF’er hver især har taget i deres arbejde.
Temarapporten indledes med en nærmere introduktion til den fælles ramme for periodens tema, som går på tværs af NAFAs tre indsatser – Læreruddannelsesindsatsen, Skoleindsatsen og CESE-forskning. Herefter præsenterer de enkelte PLF-grupper i hver sin delrapport, hvordan de har grebet arbejdet med temaet an.
Forord
Programlederens forord til årsrapporten
Med denne rapportsamling afslutter Naturfagsakademiet NAFA arbejdet med det fjerde tema: Elevoplevelser i naturfagsundervisningen. Det er et tema, som ligger NAFA dybt på sinde, fordi det i sin kerne handler om alt dét, vi ønsker for naturfagene: at eleverne mærker, at naturfagene vedkommer dem. At de bliver grebet, nysgerrige, udfordret – og at de får lov at være aktive, sansende og medskabende i undervisningen.
Temaet har det seneste år været omdrejningspunkt i 18 professionelle læringsfællesskaber (PLF’er) på landets seks professionshøjskoler. Gennem lokale undersøgelser, dialoger, afprøvninger og samarbejder har læreruddannere – sammen med lærerstuderende, lærere og skoler – arbejdet med at forstå, udvikle og afprøve didaktik omkring elevoplevelser i naturfagsundervisningen.
De har udforsket hvorfor elevoplevelser er vigtige i naturfag. Hvad elevoplevelser kan være i forskellige fag og kontekster. Og hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så oplevelser bidrager til både motivation, deltagelse og faglig dybde.
Som noget nyt tæller PLF-arbejdet også flere eksempler på samarbejde mellem naturfagene og andre fag, der bidrager med inspirerende og nytænkende perspektiver på, hvordan elevoplevelser kan se ud i mødet mellem naturfagene og andre fag som eksempelvis dansk, historie, kristendom, madkundskab samt håndværk og design.
Denne rapportsamling giver indblik i PLF’ernes arbejde og indrammer en fælles undersøgelse af, hvordan naturfag, med afsæt i elevoplevelser, kan udvikles, så det opleves som engagerende, meningsfuldt og fagligt udbytterigt for eleverne.
Et afsluttet tema – og et åbent pejlemærke fremad
Selvom denne rapportsamling markerer afslutningen på tema 4, markerer den ikke afslutningen på arbejdet. Tværtimod. Erfaringerne, spørgsmålene og perspektiverne peger fremad og ind i både læreruddannelsen, i skolens praksis og i NAFAs fortsatte arbejde.
Parallelt med NAFAs temaarbejde udfolder visionerne for de nye fagplaner sig. Visionerne er store og her fylder elevoplevelser også som fokus i fornyelsen af skolens fag. Fagplanerne skal være med til at forny undervisningen, så eleverne kan engagere sig og fordybe sig i fagene på mangfoldige måder – praktisk, kreativt, skabende, abstrakt og teoretisk. De lægger op til, at eleverne skal være aktive og medskabende, og at fællesskabet skal være et naturligt omdrejningspunkt.
Fagplanerne udvikler ikke undervisningen alene. Forandringen må skabes nedefra hos den enkelte lærer og i det faglige fællesskab på skolerne, dér hvor undervisningen faktisk foregår.
Professionshøjskolerne og læreruddannelsen spiller en vigtig rolle i at understøtte denne bevægelse. Arbejdet i PLF’erne i denne temaperiode har derfor også naturligt flettet sig sammen med faglige refleksioner, som fagfornyelsen giver anledning til: Hvordan klæder vi bedst lærere på til at fordybe sig mere i færre emner og til at arbejde praktisk før teoretisk med eleverne? Hvilket natursyn, hvilket fagsyn, hvilket læringssyn og hvilke lærerroller kalder det på i naturfagene? Og hvordan bringes elevernes egne erfaringer i spil på en didaktisk kvalificeret måde?
Netop derfor er NAFAs arbejde med elevoplevelser så vigtigt i denne tid. For i en faglig fornyelse, hvor eleverne skal være engagerede, undersøgende og medskabende, bliver deres oplevelser i undervisningen helt afgørende. Men oplevelser i sig selv gør det ikke. De skal sættes i forbindelse med refleksion og faglig forankring, før de bliver til erfaringer, der bærer faglig udvikling.
Det er netop denne spænding – mellem oplevelse og erfaring, mellem engagement og faglig fordybelse – som PLF’erne nysgerrigt har undersøgt og arbejdet med. Deres delrapporter afspejler en mangfoldighed af tilgange og viser, at elevoplevelser kan have mange former, men at de alle kræver didaktisk mod, samarbejde og en tydelig faglig intention.
Mit håb er, at rapporterne vil invitere til fordybelse og give anledning til nye samtaler om, hvordan vi sammen kan skabe naturfagsundervisning, der ikke blot fanger elevernes opmærksomhed her og nu, men giver dem erfaringer, der rækker videre – ud i deres forståelse af naturen og verden omkring dem.
Rigtig god læselyst!
Kia Wied
National Programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen
Introduktion til tema 4: Elevoplevelser i naturfagsundervisningen
Temastyring i NAFA
NAFAs udviklings- og forskningsaktiviteter forankret i læreruddannelsen er organiseret i professionelle læringsfælleskaber (PLF’er) på alle professionshøjskoler omkring fælles NAFA-temaer. Det betyder, at alle PLF’er laver didaktiske eksperimenter omkring det samme overordnede tema i løbet af et skoleår. Det fjerde NAFA-tema er: Elevoplevelser i naturfagsundervisningen.
Elevoplevelser som tema i NAFA
NAFAs udviklings- og forskningsaktiviteter forankret i læreruddannelsen er organiseret i professionelle læringsfælleskaber (PLF’er) på alle landets professionshøjskoler omkring fælles NAFA-temaer. Det betyder, at alle PLF’er laver didaktiske eksperimenter omkring det samme overordnede tema i løbet af et skoleår. Det fjerde tema er: Elevoplevelser i naturfagsundervisningen.
NAFA har som vision at fremme motiverende, inspirerende og udbytterig naturfagsundervisning. I den optik er elevoplevelser et centralt tema.
Fagdidaktik med fokus på elevoplevelser i undervisningen forudsætter, at lærere, lærerstuderende eller læreruddannere gør sig refleksioner om naturfag, undervisning og læring, der inddrager elevoplevelser. NAFAs arbejde med temaet elevoplevelser i naturfagsundervisningen tager afsæt i fagdidaktikkens helt grundlæggende spørgsmål:
Hvorfor, hvad og hvordan? Med andre ord handler det om spørgsmål som:
- Hvorfor er det vigtigt at inkludere elevoplevelser i undervisningen?
- Hvad er elevoplevelser i naturfagsundervisning?
- Og hvordan tilrettelægges naturfagsundervisning med elevoplevelser?
Afrapportering fra de 18 Tema 4 PLF'er
VIA University College
- Charlotte Ormstrup & Annette Kynde, VIA University College
Elevoplevelser struktureret efter sneglemodellen
Hent rapporten - Keld Conradsen, Søren Witzel Clausen & Lars Brian Krogh, VIA University College
Oplevelser i sneglefart
Hent rapporten - Camilla Blomgreen, Line Stald, Michael Vogt & Nanna Villumsen, VIA University College
Understøttelse af elevoplevelser i klasserummet inde og ude
Hent rapporten - Peer Daugbjerg, Mette Henne Hesselholt Hansen, Karen Barfoed & Mette Gillispie, VIA University College
Motivation og mod
Hent rapporten - Marianne Erneberg, Tine Ejdrup & Hanne Holmskov Jørgensen, VIA University College
Fællesfagligt samarbejde om tang og æstetiske læreprocesser
Hent rapporten - Harald Brandt, Leif Vibild & Pernille Ulla Andersen, VIA University College
Start undervisningen med en elevoplevelse
Hent rapporten
Professionshøjskolen UCN
- Anne Houmøller, Søren Rasmussen Mølgaard Lunde, Thomas Bech Lillelund & Marianne Hald-Mortensen, Professionshøjskolen UCN
Oplevelser som bidrag til naturforbundethed
Hent rapporten - Marie-Louise Krarup & Niels Anders Illemann Petersen, Professionshøjskolen UCN
Mer kropslig erkendelse
Hent rapporten
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Beth Wehner Andersen, Helle Kruse Krossá, Kerstin Book, Ole Andersen, Emil Sølyst Hjerl, Mathilde Oline Millnes Lieberkind, Poul Kristensen, Loa Ingeborg Bjerre, Majbritt Pless, MortenChristensen, Morten Rask Petersen, Frank Jensen, Gitte Hjarnø, Christa Berner Moe & Maiken Rahbek Thyssen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Et udvidet PLF – et skridt på vej mod øget vidensdeling, kvalitet og forankring
Hent rapporten
Professionshøjskolen Absalon
- John Andersson, Per Michael Pedersen, Stine Erbs Ludvig & Lars Bo Kinnerup, Professionshøjskolen Absalon
Nysgerrigheden vækkes: eleverne lærer naturfag ved at mærke verden
Hent rapporten - Dorrit Hansen, Anders Vestergaard Thomsen & Karin Marianne Lilius, Professionshøjskolen Absalon
Fysik/kemi-undervisningen rykker ud
Hent rapporten
Københavns Professionshøjskole
- Mette Fredslund Andersen, Mia Bjørg Olsen & Elzebeth Berg Wøhlk, Københavns Professionshøjskole
Organiske oplevelser i N/T-undervisningen
Hent rapporten - Alan Steen Nielsen, Lars Sejersgaard Jakobsen, Rasmus Høiby & Nina Troelsgaard Jensen, Københavns Professionshøjskole
Fra wow til viden: oplevelser i fysik/kemi
Hent rapporten - Ditte Marie Pagaard, Peter Mikael Hansen & Jesper Heidemann Langhoff, Københavns Professionshøjskole
Elevoplevelser – Møns Klint
Hent rapporten - Bjørn Doerr Johannsen, Henrik Levinsen, Mette Sinding Francke, Mikkel Broe, Sanne Schnell Nielsen, Københavns Professionshøjskole
Feltfigurer kobler naturoplevelser og fag
Hent rapporten - Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Grethe Beiskjær Christensen, Suzanne Rønhøj Schjøtt & Sonja Heinrich, Københavns Professionshøjskole
Undringstegninger som en broskaber mellem oplevelser, undring & læring
Hent rapporten
UC Syd
- Bettina Brandt, Lars Petersen & Lars Henrik Jørgensen, UC SYD
Når stedet gør en forskel – didaktiske greb, der gør udeaktiviteter til meningsfulde læringsoplevelser
Hent rapporten - Claus Auning, Jens Jakob Ellebæk & Lone Djernis Olsen, UC SYD
Elevoplevelser i natur/teknologi som ramme for tværprofessionelt praksissamarbejde
Hent rapporten