Rapport fra PLF Tema 1

Velkommen indenfor i den første temarapport fra Naturfagsakademiet NAFAs professionelle læringsfællesskaber i læreruddannelsen!
I NAFA arbejder læreruddannelsen med at udvikle naturfagsundervisning som motiverer, inspirerer og giver mestring og redskaber, som børn og unge kan bruge til at forklare, diskutere, finde løsninger og undre sig over den verden, de er en del af. Vi er som program sat i verden for at fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning ved at styrke uddannelsen af kommende og nuværende naturfagslærere. Det gør vi bl.a. gennem udvikling af naturfagsundervisningen i læreruddannelsen, så studerende har et stort fagfagligt og fagdidaktisk overskud og en løbende mulighed for at afprøve deres faglighed i praksis. Det handler også om at uddanne vores studerende med både begejstring og lærerfaglig kreativitet og ruste dem til at kunne udfordre vores børn og unge i grundskolen til at tænke selv, diskutere med hinanden og øve sig på nye færdigheder. Og ikke mindst, om at de naturfaglige læreruddannere i læreruddannelsen også selv udvider deres faglige repertoire via inddragelse af ny viden fra forskning og praksis samt et stærkere kollegialt samspil.
Mere konkret arbejder man i NAFAs læreruddannelsesindsats med alt dette gennem igangsætning af udviklingsaktiviteter i professionelle læringsfælleskaber (PLF) omkring fælles NAFA-temaer, hvor alle PLF’er laver didaktiske eksperimenter omkring samme overordnede tema i løbet af et skoleår. Det er i korte træk essensen af NAFAs indsats i læreruddannelsen. Men hvordan kan sådan et udviklingsarbejde så gribes an i praksis? Dét har NAFAs PLF’er i læreruddannelsen arbejdet med igennem det seneste år, hvor de har fordybet sig i at nytænke undervisningen i de naturfaglige fag inden for rammerne af NAFAs første tema:

Den dobbelte didaktiske dimension i læreruddannelsen med fokus på dannelse og kompetence

Skolens dannelsesopgave er grundlæggende at tage sig af alt det børn og unge har brug for at vide om verden, men også om, hvordan vi skal være sammen som mennesker i denne verden. Og når virkeligheden forandrer sig må læreruddannelsens måde at klæde lærerstuderende på til opgaven med at løfte skoleelever godt ind i denne nye verden også følge med tiden. PLF’erne har derfor både haft fokus på at udvikle nye undervisningsforløb inden for nogle af tidens store temaer så som fødevarer, klima og bæredygtighed, men også på at opdatere de måder, der undervises på. Så didaktikken både gør det muligt at engagere de lærerstuderende i helt konkrete, aktuelle og virkelighedsnære faglige problemstillinger og samtidig inviterer dem til selv at være medudviklere på, hvordan de som kommende lærere kan undervise skoleelever i disse emner på en aktualiserede og motiverende måde, som styrker børn og unges viden og nysgerrighed på naturvidenskabelige samfundsproblemstillinger.
Temarapporten markerer afslutningen på NAFAs første temaperiode og PLF’ernes arbejde med udvikling af undervisning i læreruddannelsen i 2022-2023. Man kan her få et nærmere indblik i de skridt de enkelte PLF’er hver især taget i deres arbejde. Temarapporten indledes med en nærmere introduktion til den fælles ramme for periodens tema som går på tværs af NAFAs tre indsatser – Læreruddannelsesindsatsen, Skoleindsatsen og CESE-forskning. Herefter præsenterer de enkelte PLF-grupper i hver sin delrapport, hvordan de har grebet arbejdet med temaet an.
I Iøbet af denne første temaperiode har PLF’erne lagt en stor indsats i at komme godt fra start med PLF-arbejdet. Det er på sin plads at rette en stor tak til alle NAFAs læreruddannere for at gå så engageret til opgaven og for at bidrage til NAFA med forskellige spændende udviklingsarbejder, som giver os mange interessante nye billeder på, hvordan motiverende naturfagsundervisning (også) kan se ud i fremtiden. I alt 18 PLF’er har taget del i udviklingsarbejdet i denne første temaperiode og dette med en stor mangfoldighed både hvad angår fokusområde, samarbejdskultur, størrelse og geografisk spredning. En af tankerne bag NAFAs PLF’er er netop at udnytte denne forskellighed som et aktiv. For den enkelte kan sagtens være ekspert på egen hånd, men tanken er, at det kan give ekspertisen en ekstra dybde, hvis den får lov at udfolde sig i et læringsfællesskab. Og forhåbentlig kan flyvehøjden tages endnu et niveau op, når forskellige læringsfællesskaber får mulighed for at vokse sammen ved at dele viden og erfaringer med hinanden. Netop det er indbegrebet af det nationale kollegiale fællesskab, som det er NAFA’s ambition at skabe i læreruddannelsen. Det kræver en vedvarende og til tider udfordrende indsats. Men heldigvis er udbyttet af PLF-samarbejdet indsatsen værd. En beretning lyder fx:

… Vi er jo hver især gode til at undervise i bredden, men når vi tør være oprigtigt nysgerrige på hinanden i det faglige fællesskab, så bliver vi stærkere sammen og vores faglighed dybere. For dér hvor den specialiserede faglige sprogbrug og naturvidenskabelige viden virkelig kommer til sin ret, dét er når forskellige fagligheder mødes og undervisningen for alvor bliver fælles!
(NAFAs podcast-serie ”NAFA Dialog”)

Med samlingen af læreruddannernes undervisningsinterventioner i denne temarapport kan PLF’ernes erfaringer forhåbentlig også være til inspiration for andre. På den måde kan endnu flere blive en del af NAFA Netværket – det naturfaglige læringsfællesskab i storskala som NAFA gerne vil være.
God læselyst!
Kia Wied
National programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen

Temastyringen i NAFA er en hjørnesten for sammenhængskraften mellem de tre indsatser: Læreruddannelsesindsatsen, Skoleindsatsen og CESE-forskning. For hvert skoleår iværksættes udviklings- og forskningsaktiviteter under en overordnet temaramme, som er retningsgivende for alle aktiviteter. Rammerne for temaerne beskrives i en samskabelsesproces, som involverer didaktiske eksperter og NAFA’s udviklingsgrupper. Konsensus omkring rammebeskrivelserne er vital for ejerskab og engagement i NAFA’s kollaborative vidensudvikling og -deling. I NAFAs programperiode arbejdes med i alt fem temaer som defineres med inspiration fra et indledende delphi-studie, der er beskrevet nærmere i CESEs Forskningsstrategi 21. Arbejdet med hvert NAFA-tema forløber generelt over en periode på et studieår (2 år i skoleindsatsen). Det første NAFA-tema er: Den dobbelte didaktiske dimension med fokus på dannelse og kompetence.

Hvad er den dobbelte didaktiske situation?

Den dobbelte didaktiske dimension refererer til det særlige didaktiske fokus i læreruddannelsen og lærer-efteruddannelse: Den didaktiske situation omkring lærerstuderende/lærere på kursus i relation til den didaktiske situation omkring elevers naturfaglige undervisning. Den dobbelte didaktiske situation i læreruddannelse og lærer-efteruddannelse kan illustreres med nedenstående figur, hvor koblingen mellem praksis på læreruddannelsen og praksis i skolen ifølge Lund-Nielsen & Jelsbak (2018) kan beskrives ved hjælp af transfer-begrebet (fed grøn dobbelt pil), som bruges til at beskrive om undervisning og læring fra en kontekst, fx læreruddannelse eller lærer-efteruddannelse, kan anvendes i en anden kontekst, fx praksisser i skolen. Det der arbejdes med i læreruddannelsespraksis/efteruddannelsespraksis, den didaktiske trekant til venstre, vil på forskellig vis kunne give anledning til, at lærerstuderende eller lærere på efteruddannelse, i samarbejde med andre, konstruerer mening/forståelse og handler i den didaktiske trekant til højre. Og omvendt kan erfaringer fra praksis i skolen være med til at mediere den måde, der arbejdes på i uddannelseskontekst eller efteruddannelseskontekst.

Dette afsnit præsenterer en fælles temabeskrivelse for tema 1, som beskriver NAFAs fælles tilgang til arbejdet med temaet på tværs af de 3 indsatsområder, herunder relevante begrebsdefinitioner og ideer til mulige anknytningsmuligheder, nedslag og genstandsfelter for arbejdet med temaet. I Tema 1 zoomer vi ind på det særlige ved, at læreruddannelsens kerneopgave er at undervise nogen, der selv skal være (eller allerede er) undervisere – altså det dobbeltdidaktiske perspektiv. Hermed menes at man som læreruddanner i arbejdet med (faglig) undervisning, vejledning og personlig coaching af nuværende og kommende lærere i en vis forstand skal være en slags rollemodel for de lærende. Netop denne rollemodel-funktion udgør et centralt element i den dobbeltdidaktiske dimension, som lægger op til forskellige didaktiske overvejelser og begreber, som er centrale at have for øje. Begrebet ’dobbeltdidaktik’ er et almendidaktisk anliggende, som har relation til mange beslægtede begreber, bl.a. ’andenordensdidaktik’ (Isskov, 2020), ’modelling’ og ’second order teaching’. Disse begreber omhandler de didaktiske overvejelser som aktører i læreruddannelsessammenhæng anlægger, og den praksis de udfolder, med henblik på at facilitere kommende læreres evne til fremtidig undervisning. ’Dannelse’ og ’kompetence’ er veletablerede begreber i både grundskole og læreruddannelse, selvom de er forskellige i de to uddannelser. Begreberne er således både definerende for måden vi forstår og udfolder praksis som lærer i grundskolen og for læreruddannelsens måde at uddanne kommende lærere til grundskolen. Men begreberne har dog væsentligt forskelligt indhold i hhv. grundskole og læreruddannelse: Grundskolen skal uddanne medborgere og kvalificere unge til videre uddannelse, mens læreruddannelsen skal udvikle lærerstuderende til kompetente og dannede professionelle lærere. Et dobbelt didaktisk perspektiv på kompetence og dannelse må følgelig forstås som udspændt imellem disse to forskellige overordnede arenaer: en campusarena (læreruddannelse) og en professionsarena (praksis i grundskolen). Relationerne mellem de to forskellige arenaer er karakteriseret ved forskellige ordner af dobbelt didaktik:

– Dobbeltdidaktik af 1. orden angiver didaktiske overvejelser omkring campusorganiseret undervisning i, med og omkring fag, som implicit eller eksplicit har undervisning i grundskolen som genstandsfelt.

– Dobbeltdidaktik af 2. orden angiver eksplicit arbejde med at transformere (naturfags)didaktisk viden, kunnen og gøren mellem campusarena og professionsarena med henblik på undervisning i grundskolen eller udvikling af læreruddannelse.

– Dobbeltdidaktik af 3. orden angiver didaktiske overvejelser over selvgennemført undervisningspraksis i grundskolen som led i udvikling af lærerprofessionalitet.

Med NAFAs første tema omkring kompetence og dannelse i et dobbelt didaktisk perspektiv lægges der op til, at arbejde med en ganske bred forståelse af temaet, som åbner for at arbejde med de forskellige begreber, arenaer og -tilgange på mange forskellige niveauer og med mange forskellige konkrete genstandsfelter. Inden for denne meget åbne ramme vil NAFAs deltagere kunne arbejde med og undersøge kompetence og dannelse på mange forskellige måder og niveauer og også gerne ud fra et kritisk konstruktivt blik herpå og overvejelser om, hvordan vi evt. kan forstyrre de gængse opfattelser af sammenhængen mellem uddannelse og praksis, herunder fx i relation til følgende spørgsmål:

– Hvordan skal lærerstuderende lære at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en dannelses- og kompetenceorienteret naturfagsundervisning?
– Hvordan udvikles viden om naturfagsdidaktik i professionelle læringsfælleskaber (herefter benævnt PLF) på læreruddannelsen?
– Hvordan kan den oparbejdede erfaring fra prøvehandlinger i professionelle læringsfællesskaber i læreruddannelsen omsættes i udvikling af nye kompetenceudviklingsmodeller i Skoleindsatsen?
– Hvordan kan forskningsprojekter bidrage til at kvalificere indsatserne i læreruddannelsen og skoleindsatsen?

Kompetence og dannelse i et dobbeltdidaktisk perspektiv som tematisk fokusområde i PLF’ernes arbejde i læreruddannelsen

Læreruddannere skal som en del af deres kerneopgave overordnet kunne støtte lærerstuderende i at kunne argumentere for, hvordan en given undervisning kan facilitere elevens dannelse – eller elevens kompetenceudvikling – og samtidig støtte lærerstuderende i at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en sådan undervisning. Opgaven for NAFAs PLF’er i læreruddannelsen er at udvælge en facet af denne kerneopgave med afsæt i temaet omkring kompetence og dannelse i et dobbelt didaktisk perspektiv, som de vil udvikle og analysere nærmere ud fra prøvehandlinger i egen undervisning. Dette med henblik på at udvikle deres egen kompetence – og dannelse – til at varetage støtten af de lærerstuderende i deres udvikling mod at blive naturfagslærere i den danske grundskole. Dette udviklingsarbejde er kernen i NAFAs læreruddannelsesindsats. PLF’ernes arbejde handler altså som udgangspunkt om udvikling af undervisningen i læreruddannelsen, og arbejdet med udvikling af kompetence og dannelse (både de studerendes og læreruddannernes egen) i denne sammenhæng. Men med reference til det dobbelt didaktiske perspektiv må PLF’ernes arbejde også inddrage den grundskolepraksis der foregår i professionsarenaen. Det kan ske via forskellige former for inddragelse af og samarbejde med studerende omkring praksistilknytning og praksisafprøvning i praksis i samarbejde med grundskoler og/eller andre eksterne læringsmiljøer. Man vil dog i det enkelte PLF selv kunne beslutte, hvor man ønsker at placere sig et sted på et kontinuum i forhold til, om dét man har hovedfokus på (og fx hvorvidt de ”data”, man inddrager i undersøgelsen) handler om lærerstuderende og undervisning på campus, eller om det handler om elever, som de studerende underviser i skolen. Der er i forhold til tilrettelæggelsen af konkrete PLF-aktiviteter fokus på at tilrettelægge PLF-arbejdet med inspiration fra professionel inquiry (Boyd & White, 2017). Således vil der i forhold til arbejdet med temaet blive lagt op til en fælles design og eksperiment-fase, hvor professional inquiry tilgangen udvikles i samspil på tværs af PLF’er bl.a. gennem dialogmøder med følgeforskere, deltagere fra skoleindsatsen og andre PLF’er. NAFAs tilgang til PLF-arbejde er beskrevet nærmere i NAFAs inspirationsguide til professionelle læringsfællesskaber i læreruddannelsen. Læreruddannerne har selv i forbindelse med indledende kortlægninger og refleksioner peget på en række specifikke områder, hvor de oplever et behov for kompetenceudvikling og/eller potentiale for udvikling af undervisningen i læreruddannelse, herunder bl.a.:

– Didaktisering af ny naturvidenskabelig viden
– Andenordensdidaktik i praksis i læreruddannelsen
– Læreruddannerens kompetencer relateret til naturfagsdidaktisk forskning.

NAFA udstikker ikke en konkret linje for hvilke af disse områder NAFAs PLF’er skal tage fat i og hvordan, men ønsker at invitere PLF’erne til at give sig i kast med et kalejdoskop af forskellige ting at eksperimentere med og udvikle på i PLF arbejdet, som samlet set kan bidrage til en større fælles forståelse og ny viden og erfaring omkring temaet kompetence og dannelse i relation til de naturfaglige fag i skolen og på læreruddannelsen.

Referencer

Boyd, P. & White, E. (2017). Teacher Educator Professional Inquiry in an Age of Accountability. In book: Teachers and Teacher Educators Learning Through Inquiry: International Perspectives (pp.123-146) Chapter: Teacher Educator Professional Inquiry in an Age of Accountability. Publisher: Wydawnictwo Attyka
Editors: Pete Boyd & Elizabeth White.

Daugbjerg, P., Dolin, J., & Ellebæk, J. J. (2022). Dannelse og kompetence i læreruddannelsens dobbeltdidaktiske perspektiv: Med særligt henblik på uddannelse af naturfagslærere til grundskolen.

Frascati Manual, (2002): Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental, Development, OECD.

Iskov, T. (2020). Læreruddannelsens andenordensdidaktik. Studier i læreruddannelse og-profession, 5(1), 92-114.

Nielsen, B. L., & Jelsbak, V. A. (2018). At uddanne til en profession: professionsdidaktisk forskning og cases fra professionsuddannelse. 84 s. Hentet 3-10-2022 At uddanne til en profession (ucviden.dk).