Styrende temaer for NAFA
Temastyringen i NAFA er en hjørnesten for sammenhængskraften mellem de tre indsatser: Læreruddannelsesindsatsen, Skoleindsatsen og CESE-forskning.
For hvert skoleår iværksættes udviklings- og forskningsaktiviteter under en overordnet temaramme, som er retningsgivende for alle aktiviteter. Rammerne for temaerne beskrives i en samskabelsesproces, som involverer didaktiske eksperter og NAFAs udviklingsgrupper.
Konsensus omkring rammebeskrivelserne er vital for ejerskab og engagement i NAFA’s kollaborative vidensudvikling og -deling.
I NAFAs programperiode arbejdes med i alt fem temaer som defineres med inspiration fra et indledende delphi-studie, der er beskrevet nærmere i CESEs Forskningsstrategi 21.
Arbejdet med hvert NAFA-tema forløber generelt over en periode på et studieår (to år i skoleindsatsen), dog er der til det første tema afsat en periode på to år for at sikre tilstrækkelig tid til, at NAFAs programdeltagere kan blive fortrolige med nye opgaver og (sam)arbejdsformer.
I skoleindsatsen arbejdes løbende med NAFA-temaer i afprøvning af kompetenceudviklingsmodeller. Den lokale forventningsafstemning med kommuner om afvikling af kompetenceudvikling sikrer en meningsfuld operationalisering af den didaktiske viden fra de forskellige NAFA-temaer.
Den Dobbelte Didaktiske Dimension, dannelse og kompetence
Det første NAFA-tema er: Den dobbelte didaktiske dimension med fokus på dannelse og kompetence.
Herunder redegøres kort for begrebet den Dobbelte Didaktiske dimension i læreruddannelsen.
Samme redegørelse inkl. Beskrivelsen af, hvordan der arbejdes med tema 1 i henholdsvis Læreruddannelsesindsatsen, Skoleindsatsen og CESE-forskning finder du i pdf’en: NAFA Tema 1 rammedokument.
Den dobbelte didaktiske dimension
Den dobbelte didaktiske dimension refererer til det særlige didaktiske fokus i læreruddannelsen og lærer-efteruddannelse: Den didaktiske situation omkring lærerstuderende/lærere på kursus i relation til den didaktiske situation omkring elevers naturfaglige undervisning.
Den dobbelte didaktiske situation i læreruddannelse og lærer-efteruddannelse kan illustreres med følgende figur:
Koblingen mellem praksis på læreruddannelsen og praksis i skolen ifølge Lund-Nielsen & Jelsbak (2018) kan beskrives ved hjælp af transfer-begrebet (fed grøn dobbelt pil).
Transfer-begrebet bruges til at beskrive om undervisning og læring fra én kontekst, fx læreruddannelse eller lærer-efteruddannelse, kan anvendes i en anden kontekst, fx praksisser i skolen.
Det, der arbejdes med i læreruddannelsespraksis/efteruddannelsespraksis, den didaktiske trekant til venstre, vil på forskellig vis kunne give anledning til, at lærerstuderende eller lærere på efteruddannelse i samarbejde med andre konstruerer mening/forståelse og handler i den didaktiske trekant til højre. Omvendt kan erfaringer fra praksis i skolen være med til at mediere den måde, der arbejdes på i uddannelseskontekst eller efteruddannelseskontekst.
Temabeskrivelse for tema 1
Den fælles temabeskrivelse for tema 1 beskriver NAFAs fælles tilgang til arbejdet med temaet på tværs af de tre indsatsområder. Den indeholder også relevante begrebsdefinitioner og ideer til mulige anknytninger, nedslag og genstandsfelter for arbejdet med temaet.
I tema 1 zoomer vi ind på det særlige ved, at læreruddannelsens kerneopgave er at undervise nogen, der selv skal være (eller allerede er) undervisere. Det er det dobbeltdidaktiske perspektiv. Hermed menes, at man som læreruddanner i arbejdet med (faglig) undervisning, vejledning og personlig coaching af nuværende og kommende lærere i en vis forstand skal være en slags rollemodel for de lærende. Netop denne rollemodel-funktion udgør et centralt element i den dobbeltdidaktiske dimension. Det lægger op til forskellige didaktiske overvejelser og begreber, som er centrale at have for øje.
Begrebet ’dobbeltdidaktik’ er et almendidaktisk anliggende, som har relation til mange beslægtede begreber, bl.a. ’andenordensdidaktik’ (Isskov, 2020), ’modelling’ og ’second order teaching’. Disse begreber omhandler de didaktiske overvejelser, som aktører i læreruddannelsessammenhæng anlægger, og den praksis, de udfolder, med henblik på at facilitere kommende læreres evne til fremtidig undervisning.
’Dannelse’ og ’kompetence’ er veletablerede begreber i både grundskole og læreruddannelse, selvom de er forskellige i de to uddannelser. Begreberne er således både definerende for måden, vi forstår og udfolder praksis som lærer i grundskolen, og for læreruddannelsens måde at uddanne kommende lærere til grundskolen. Men begreberne har dog væsentligt forskelligt indhold i hhv. grundskole og læreruddannelse: Grundskolen skal uddanne medborgere og kvalificere unge til videre uddannelse. Læreruddannelsen skal udvikle lærerstuderende til kompetente og dannede professionelle lærere. Et dobbelt didaktisk perspektiv på kompetence og dannelse må derfor forstås som udspændt imellem disse to forskellige overordnede arenaer: en campusarena (læreruddannelse) og en professionsarena (praksis i grundskolen). Relationerne mellem de to forskellige arenaer er karakteriseret ved forskellige ordner af dobbelt didaktik:
- Dobbeltdidaktik af 1. orden angiver didaktiske overvejelser omkring campusorganiseret undervisning i, med og omkring fag, som implicit eller eksplicit har undervisning i grundskolen som genstandsfelt.
- Dobbeltdidaktik af 2. orden angiver eksplicit arbejde med at transformere (naturfags)didaktisk viden, kunnen og gøren mellem campusarena og professionsarena med henblik på undervisning i grundskolen eller udvikling af læreruddannelse.
- Dobbeltdidaktik af 3. orden angiver didaktiske overvejelser over selvgennemført undervisningspraksis i grundskolen som led i udvikling af lærerprofessionalitet.