Professionel identitet i naturfag
- Projekt nr.: 18-11
- Periode: 01/2024 – 12/2027
- Projektledere: Birgitte Lund Nielsen og Jens Jakob Ellebæk
- Projektdeltagere: Harald Brandt, Pernille Andersen, Lars Petersen
Projektet undersøger, hvordan NAFA-initierede lærerstartsforløb understøtter nyuddannede naturfagslæreres udvikling af professionel identitet og vedholdenhed i professionen. Gennem et mixed-methods design med surveys og gentagne narrative interviews indsamles data fra to kohorter af lærere, der har deltaget i lærerstartsforløb på de tilknyttede UC’er. Projektet fokuserer på både affektive, værdiorienterede og praktisk-eksperimentelle aspekter af lærerarbejdet og søger at identificere både almene og fagspecifikke behov og støtteformer. Der arbejdes med fælles kriterier for lærerstartsforløb og et teoretisk rammeværk for professionel identitet. Resultater formidles via forskningsartikler, konferencer og populærvidenskabelige medier. Projektet bidrager til udvikling af viden om lærerstart i naturfag og kobler til NAFA’s skole- og PLF-indsatser.