Teknologisk dannelse
- Projekt nr: 18-10 – State of the art
- Periode: 01/2024 – 01/2025
- Projektleder: Lykke Brogaard Bertel
- Projektdeltagere: Keld Nielsen, Rasmus Leth Jørnø, Stine Ejsing-Duun og Camilla Guldborg Hundahl
I modsætning til første og anden temaperiode, hvor temaerne var relativt velkendte og veldefinerede, arbejdes der i denne 3. periode med et tema som er under hastig udvikling både teoretisk og metodisk, såvel nationalt og internationalt; nemlig teknologisk dannelse i naturfag. På den ene side er teknologiforståelse og dets integration i naturfagsundervisningen i skolen fortsat ikke veldefineret eller tydeligt afgrænset til andre fag, samtidig med at begrundelserne for at arbejde med teknologi i undervisningen bliver stadigt mere aktuelle, set ud fra et dannelsesperspektiv.
State-of-the-art (SoA) i dette tema er derfor i høj grad empirisk orienteret og tager afsæt i læreruddanneres perspektiver på og praksis i relation til teknologisk dannelse i naturfag; hvad man kunne kalde et såkaldt ’state-of-practice’ (SoP). Dette gøres gennem anvendelse af Q-metode, som er en forskningsteknik oprindeligt udviklet af psykologen William Stephenson i 1930’erne til systematisk at undersøge subjektive holdninger og synspunkter om et bestemt emne. Q-metode fremhæver netop mangfoldigheden af perspektiver på et givet emne, og kan være særligt nyttigt til at udforske subjektive eller komplekse problemstillinger, hvor der måske ikke er klare svar. Q-metode involverer sortering af en forskningsbaseret og repræsentativ liste af udsagn, også kendt som en ’Q-sample’, og på baggrund af denne sortering foretages en Q-faktor analyse, som identificerer mønstre, ligheder og forskelle, i synspunkter og grupperer besvarelserne i mindre, såkaldte faktorgrupper. Disse faktorgrupper danner grundlaget for SoA-projektets arbejde med temaet, og en struktur for og kategorisering af central litteratur på området.
Snarere end at etablere en ’best practice’ for tema 3, er det således SoA-projektets formål at samle et overblik over og fælles forståelse af feltets ’flerstemmighed’, og koble teoretiske perspektiver på teknologi i naturfag med læreruddanneres fortolkning af teknologisk dannelse og dets rolle i naturfagsundervisningen i praksis.