NAFA NYT – november 2024
Deltagere og undervisere på NAFAs første ph.d-kursus.
NAFA NYT – november 2024
Nyt formidlingsinitiativ – få naturfags-inspiration på folkeskolen.dk
Sæt krydser – her er forårets NiSE-webinarer
Tre nye ph.d.’er
Succesfuld og velbesøgt temadag om naturfaglig skoleudvikling
CESE-oplæg på TRELIS-konferencen i Oslo
Opstart af første CESE PhD-kursus: Nature of Science Education Research – NoSER
Nyt formidlingsinitiativ - få naturfags-inspiration på folkeskolen.dk
Sammen har vi skabt en stor mængde spændende og værdifuld viden gennem NAFAs tre indsatser. Den viden vil vi gerne sikre, når ud til alle, som kan bruge den. Derfor har vi startet et nyt formidlingsinitiativ med hjælp fra Fagbladet Folkeskolen.
Cirka en gang om måneden publicerer vi fremover en lille inspirationsartikel i naturfagsnetværket på folkeskolen.dk. Og den første er allerede udkommet. Den handler om den didaktiske tilgang ‘Kreativ skrivning’, der i allerhøjeste grad fungerer i naturfagene.
I artiklen fortæller tre af læreruddannerne i NAFA, Claus Auning, Lilja Kristinsdóttir og Mette Auning, hvilke fordele kreativ skrivning tilbyder naturfagslærere i folkeskolen, og udfolder, hvad der skal til for at komme godt i gang og i mål.
Læs artiklen her, den er lige så informativ, som den er kort.
Sæt krydser - her er forårets NiSE-webinarer
Til NiSE-webinarer mødes danske naturfagsdidaktikere for at udvikle den naturfagsdidaktiske videnøkologi.
Webinarerne har kørt succesfuldt i flere sæsoner, og vi har nu datoerne for forårssæsonen 2025 klar. Du skal sætte kryds 3. februar, 11. marts og 30. april. Alle tre datoer er det klokken 13 til 15.
NiSE-webinarerne er arrangeret af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) og Center of Excellence in Science Education/Naturfagsakademiet (CESE/NAFA).
Emnerne for forårets webinarer ligger endnu ikke fast, men du kan læse mere i kommende numre af NAFA NYT eller se mere på SDU’s hjemmeside.
Tre nye ph.d.'er
Efter opslag og ansættelsesproces er tre nye ph.d.-stipendiater klar til start i CESE i januar 2025. CESE er NAFAs forskningsindsats, Center of Excellence in Science Education.
De tre stipendiater er:
Anne-Sofie Brodersen Lütken (AAU): AI i Naturfagsundervisningen
Therese Nielsen (SDU/UCN): Slow Science
Katrine Dicte Blohm (KU): Naturforbundethed og kropslig læring
Deres ph.d.-projekter knyttes til forskellige CESE-forskningsprojekter som fx følgeforskning i Tema 4 (Elevoplevelser i naturfagsundervisning) og Tema 5 (Læremidler og læringsressourcer). Velkommen til alle tre i CESE-forskningsmiljøet!
Succesfuld og velbesøgt temadag om naturfaglig skoleudvikling
Midt i november samlede NAFAs skoleindsats naturfagslærere, naturfagsvejledere, skoleledere og konsulenter til en temadag fyldt med videndeling og erfaringsudveksling om kompetenceudvikling, kapacitetsopbygning og skoleudvikling. Dagen var arrangeret i samarbejde med ASTRA – det nationale naturfagscenter.
Dagen bød på oplæg fra forskning, konkrete cases og videndeling på tværs af landets skoler og kommuner.
Der var bidrag fra CESEs Sanne Lisborg og Camilla Guldborg Hundahl fra Aalborg Universitet.
Jan Sølberg fra institut for naturfagenes didaktik på Københavns Universitet præsenterede resultater fra sin forskning om sammenhængende evaluering af naturfaglige kompetencer (SENK), også et bidrag til CESE.
Jørgen Haagen Petersen fra læreruddannelsen og efter- og videreuddannelse på Professionshøjskolen Absalon samt Thora Bundgaard Sørensen fra Viborg Kommune bidrog også med interessante oplæg på dagen.
Oplæg, der alle igangsatte fælles refleksioner og diskussioner med særligt fokus på kompleksiteten ved naturfaglig kompetenceudvikling i grundskolen. Der var mange interessante perspektiver på, hvordan vi lykkes med at kompetenceudvikle, bl.a. med afsæt i behovsdrevet udvikling, kontinuitet og ledelsesopbakning.
I tråd med NAFAs igangværende tema, satte oplægsholdere desuden gang i diskussioner om teknologisk dannelse i naturfagene.
Alt i alt en spændende og meget velbesøgt temadag.
CESE-oplæg på TRELIS-konferencen i Oslo
Hvilke forskningskompetencer skal læreruddannere og lærerstuderende tilegne sig for at kunne kvalificere deres arbejde i en forskningsbaseret læreruddannelse?
Svarene på det spørgsmål blev Birgitte Lund Nielsen (VIA UC) og Martin Sillasen (NAFA) klogere på, mens de deltog i afslutningskonferencen for TRELIS-projektet i Oslo. TRELIS er et akronym for Teachers Research Literacies in Science Education.
Birgitte og Martin var inviteret til Oslo for at fortælle om NAFA’s erfaringer med at omsætte og forankre forskning gennem professionelle læringsfællesskaber.
Der var spændende og interessante drøftelser samt gode oplæg fra TRELIS-projekter om udvikling af læreruddanneres, lærerstuderendes og læreres forskningskompetencer gennem undersøgende arbejde i både læreruddannelsen og i Lillestrøm Kommune. Der er basis for et nordisk samarbejde!
Læs mere om TRELIS her.
TRELIS har desuden udgivet en open-access antologi om deres forskningsresultater, som kan downloades.
Opstart af første CESE PhD-kursus: Nature of Science Education Research - NoSER
CESE har startet sit første ph.d.-kursus.
Kurset undersøger spørgsmålet: Hvad er naturfagsdidaktisk forsknings egenart? Eller på engelsk: Nature of Science Education Research – NoSER?
Otte ph.d.-studerende med CESE-stipendier er her ultimo november samlet til den første workshop i Middelfart, hvor de udforsker og drøfter deres forståelse af NoSER. Det hjælper dem til at positionere deres egne forsknings-ideer og metodologiske design i det naturfagsdidaktiske forskningsfelt, kyndigt faciliteret af kursuslederne: Jens Dolin (KU), Anders Vestergaard Thomsen (Absalon), Nanna Villumsen (VIA), Daniel Spikol(KU), Mikkel Willum Johansen (KU) og Justin Dillon (Kings College, London).
Den første dag startede med, at de ph.d.-studerende hver især kort præsenterede deres ph.d.-ideer og undersøgelsesdesigns:
Tina Maria Brinks (SDU/UC Syd): Social netværksanalyse af NAFA’s vidensøkologi
Camilla Guldborg Hundahl (AAU/UCN/VIA) :Teknologisk dannende naturfagsundervisning
Jørgen Løye Christensen (KU/Absalon): Evaluering i naturfag
Anja Rousing Lauridsen (AU/UCL): Elevoplevelser i naturfag
Mette Auning (AU/UCS): Elevopgaver i naturfaglige læremidler
Anne-Sofie Brodersen Lütken (AAU): AI i Naturfagsundervisningen
Therese Nielsen (SDU/UCN): Slow Science
Katrine Dicte Blohm (KU): Naturforbundethed og kropslig læring
Alle deres gode ideer kommer til at bidrage stærkt til NAFAs samlede vidensbidrag til såvel det danske som det internationale naturfagsdidaktiske miljø.
Ét CESE-ph.d. om ‘læreres professionelle identitet’ mangler forsat at blive besat. Du finder genopslaget her.