NAFA NYT – november 2025

NAFAs Hanne Voldborg Andersen i samtale med Susanne Daugaard (Ringkøbing-Skjern) og Helene Aakilde (Vordingborg) om deres arbejde med lokalt udviklede kompetenceudviklingsforløb på NAFAs temadag i november 2025.

Ny podcast: Melorme, mod og medbestemmelse i naturfag

Hvad er det egentlig, eleverne husker – og hvad tænder deres nysgerrighed i naturfag?
Det undersøger Kia Wied og Hanne Voldborg Andersen i dette nye afsnit af NAFA Dialog, hvor de taler med naturfagslærerne Rasmus Bilde Kjeldsens, Aarhus, og Karin Bennetzen Christensen, Fredericia.
Samtalen giver et praksisnært indblik i, hvordan oplevelser, elevinddragelse, mod og sanselighed kan styrke både motivation og læring i natur/teknologi og udskolingsfagene. Undervejs perspektiveres erfaringerne til den igangværende fagfornyelse og lærernes behov for stærkere faglige fællesskaber.
Lyt med her, hvor du også finder alle øvrige episoder fra nu fire sæsoner.

Ny artikel fra NAFA på Folkeskolen: AI som makker, naturfagsidéer via chatbots

Hvordan bruger man såkaldt generativ AI som en konstruktiv og kritisk medspiller i naturfagsundervisningen – uden at give køb på det lærerfaglige?
Det spørgsmål har fire læreruddannere på VIA arbejdet med i et udviklingsprojekt under NAFA. Resultatet er nu udgivet som inspirationsartikel i Folkeskolen.dk.
I projektet har Marianne Erneberg, Michael Jes Vogt, Nanna Villumsen og Tine Ejdrup undersøgt, hvordan AI-klienter kan fungere som idé-generatorer og samtalepartnere for lærerstuderende. De udviklede bl.a. skattejagter om store sprogmodeller, ‘organer som maskiner’-fortællinger og naturvidenskabelige vendespil – og afprøvede det hele i praksis med både elever og medstuderende.
Erfaringerne er klare:
AI kan give et stærkt startskub til idéudvikling …
… men det kritiske lærerfaglige blik er afgørende for kvaliteten …
… og netop dét bliver tydeligere, når studerende sammen vurderer, tilpasser og diskuterer AI-forslag.
Som læreruddannerne skriver, så gør AI ikke arbejdet for dig – men den kan skærpe dine didaktiske valg og åbne nye perspektiver på naturfagsundervisningens muligheder.
Læs artiklen her på Folkeskolen.dk.

Er du selv med i et af NAFAs PLF’er, og mener du, at jeres arbejde fra Tema 1, 2 eller 3 rummer idéer, der fortjener at blive delt med naturfagslærere i hele landet?
Så kontakt programchef Ivar Ørnby på ivar@kp.dk – vi hjælper gerne med at bringe jeres erfaringer ud over rampen, fx i en inspirationsartikel på Folkeskolen.

Ny rapport: Elevoplevelser i naturfagsundervisningen

NAFA har netop udgivet en ny state-of-the-art-rapport, som giver et samlet overblik over forskningen i elevoplevelser i naturfag. Rapporten viser, at elevoplevelser ikke bare er ‘noget, der sker’, men et felt, hvor sansning, følelser, kognition, sociale relationer og undervisningens rammer spiller tæt sammen.
Analysen dækker både videnskabsteoretiske perspektiver – herunder pragmatisme og fænomenologi – og nyere forskning i elevcentreret undervisning, motivation, transfer og transformative erfaringer. Formålet er at give læreruddannere og naturfagslærere et fagligt fundament til at arbejde kvalificeret med elevoplevelser i praksis og i professionelle læringsfællesskaber.
Rapporten er udarbejdet som en del af NAFAs Tema 4 og fungerer både som inspiration i lokale PLF’er og som afsæt for kommende forskning.
Du kan finde og downloade rapporten under CESE viden her på siden.

NAFA Temadag 2025: Fælles erfaringer om kompetenceudvikling og elevoplevelser

Torsdag den 27. november samlede NAFA og Astra 75 deltagere fra hele landet til årets tredje NAFA Temadag – denne gang på UCL – med fokus på kompetenceudvikling og elevoplevelser i naturfagsundervisningen.
Dagen åbnede med NAFA Dialog Live, hvor Hanne Voldborg Andersen talte med Susanne Daugaard (Ringkøbing-Skjern) og Helene Aakilde (Vordingborg) om deres arbejde med lokalt udviklede kompetenceudviklingsforløb. Samtalen viste, hvordan kommunerne i samarbejde med NAFA har opbygget fælles sprog, trygge faglige fora og tydelig progression på tværs af skoleforløbet.
Herefter fulgte oplæg fra Rune Overvad Schou (VIA), som delte centrale erfaringer fra Play@Heart-projektet. Han fremhævede bl.a. nødvendigheden af flerstrengede kompetenceudviklingsgreb, tidlig forankring og stærk opmærksomhed på lokale kontekster, når praksis skal ændres – ‘context is king’.
Inden frokost satte gastrofysiker og læreruddanner Morten Christensen sanserne i spil med en introduktion til umami som naturfaglig oplevelse. Den lagde spor ud for eftermiddagens oplæg, hvor Morten Rask Petersen (UCL) udfoldede, hvad en god elevoplevelse i naturfag egentlig er – og hvordan den kan styrke både forståelse, motivation og deltagelse.
Dagen rundedes af med konkrete, praksisnære eksempler fra naturfagslærer og kommunal naturfagskoordinator Mette Hejn (Furesø), der viste, hvordan elevoplevelser kan tænkes aktivt ind i undervisningen. Undervejs arbejdede deltagerne i grupper med at omsætte oplæggene til billeder på, hvordan samarbejde om skoleudvikling kan se ud i egen kontekst.
Temadagen skabte igen et stærkt rum for videndeling og gensidig inspiration på tværs af kommuner, skoler, læreruddannelser og forskningsmiljøer – med fælles blik på at udvikle motiverende naturfagsundervisning og sammenhængende kompetenceudvikling.
Materialer fra dagens oplæg findes her.

Nye forskningsfællesskaber i CESE på vej

På CESE Forskningsfællesskabsmødet den 27. og 28. oktober blev der sat tid af til at etablere nye forskningsfællesskaber omkring nye tematikker. Inspirationen kom fra en række præsentationer af igangværende projekter i både NAFA, Norge og Sverige.
Ud af drøftelserne opstod fire nye forskningsfællesskaber med fokus på:
1. Performative forskningsmetoder, ledet af Stine Mariegaard (UCL)
2. Læreres og læreruddanneres forskningskyndighed, ledet af Birgitte Lund Nielsen (VIA) og Claus Auning (UC Syd)
3. NAFA-projekter med elever i centrum, ledet af Jan Sølberg (IND/KU)
4. Meta-analyse af CESE’s forskningsprojekter, ledet af Martin Sillasen (CESE) i samarbejde med den Nordiske Referencegruppe
I løbet af første kvartal 2026 vil fællesskaberne undersøge, om der er grundlag for et videre samarbejde – eksempelvis i form af projektmodning, formidling eller artikelskrivning.