CESE Viden

Resume
Denne rapport præsenterer resultater fra følgeforskningen af NAFA Tema 3, som har haft fokus på teknologisk dannelse i naturfagene. Samtidig undersøges, hvordan erfaringer fra arbejdet i professionelle læringsfællesskaber (PLF) i Tema 1 og Tema 2 videreføres og bringes i anvendelse i arbejdet med Tema 3. Rapporten belyser dermed både deltagernes oplevede udbytte af PLF-arbejdet og de organisatoriske og faglige betingelser for at skabe kontinuitet og progression i udviklingsindsatsen. Særligt analyseres det nationale PLF2-samarbejde som en ramme for fælles videndeling, koordinering og professionel udvikling på tværs af professionshøjskolerne.
Undersøgelsen er gennemført som et sekventielt mixed methods-design. Datagrundlaget omfatter spørgeskemabesvarelser fra læreruddannere og lærerstuderende, kvalitative refleksioner i åbne svar, analyser af PLF-rapporter, casebaserede studier af tværprofessionelle laboratorieskoler med observationer og semistrukturerede interviews med deltagende grundskolelærere samt et Q-studie, der belyser læreruddannernes perspektiver på teknologisk dannelse og udviklingen i disse perspektiver gennem arbejdet med Tema 3. Samlet giver datamaterialet mulighed for både at identificere overordnede mønstre i deltagernes vurderinger og analysere, hvordan PLF-arbejdet udfolder sig i konkrete praksisnære udviklingsforløb.
Analyserne viser, at erfaringer fra Tema 1 og Tema 2 i et vist omfang videreføres i arbejdet med Tema 3, men også at denne videreførelse varierer mellem de lokale PLF’er. Det nationale PLF2 fremstår for mange deltagere som en vigtig ramme for faglig inspiration, videndeling og fælles refleksion, samtidig med at analyserne peger på vedvarende udfordringer i koblingen mellem det nationale samarbejde og de lokale udviklingsprocesser. Resultaterne viser desuden, at arbejdet med teknologisk dannelse opleves som et nyt og relativt åbent fagligt område, der både skaber nye muligheder for udvikling og stiller øgede krav til fælles begrebsudvikling, koordinering og didaktisk refleksion.
Rapporten viser desuden, at arbejdet i professionelle læringsfællesskaber fortsat bidrager til udvikling af undervisningspraksis, planlægningsformer og didaktiske refleksioner i læreruddannelsen. Deltagerne fremhæver især fælles planlægning, afprøvning af undervisningsforløb, analyse af empiri og dialog om naturfagsdidaktiske problemstillinger som centrale læringsaktiviteter. I Tema 3 træder et tydeligere tværprofessionelt samarbejde frem, hvor læreruddannere, lærere og lærerstuderende i fællesskab undersøger og udvikler undervisning. De casebaserede analyser af laboratorieskoleforløb peger på, at sådanne samarbejdsformer kan styrke forbindelsen mellem uddannelse og praksis, men også at de kræver klare rammer og løbende koordinering.
Analyserne af temaet omkring teknologisk dannelse viser, at deltagerne generelt tillægger området høj relevans, men samtidig prioriterer og fortolker forskellige dimensioner af teknologisk dannelse. Nogle perspektiver retter sig mod kritisk refleksion over teknologiens betydning i samfund og hverdagsliv, mens andre fokuserer på fagdidaktisk teknologibrug i undervisningen eller på dobbeltdidaktiske overvejelser i læreruddannelsen. Q-studiet bidrager til at tydeliggøre disse forskellige positioner og peger samtidig på, at arbejdet med at sortere og drøfte udsagn kan fungere som et refleksivt redskab i udviklingsprocessen.
Samlet peger rapporten på, at arbejdet i Tema 3 rummer et betydeligt potentiale for faglig og didaktisk udvikling, men også at udviklingen ikke er entydig. Resultaterne understreger betydningen af vedvarende organisatorisk understøttelse, tydelige formål og en fortsat fælles begrebsudvikling, hvis erfaringer fra tidligere temaperioder skal omsættes til varige ændringer i praksis. Professionelle læringsfællesskaber fremstår dermed fortsat som en central drivkraft i udviklingen af naturfaglig læreruddannelse, men som en samarbejdsform der kræver vedvarende opmærksomhed og justering.

Resume
Formålet for følgeforskningen i NAFA’s skoleindsats har været at undersøge organisatoriske rammer og strukturers betydning for udvikling af modeller for naturfaglige EVU-forløb og deltagernes oplevelse af værdi af disse. Dette med henblik på at medvirke til forskningsbaseret udvikling af EVU-modeller (EVU-designs) for danske naturfagslærere.
Rapporten indledes med forskningsprojektets baggrund i national og international forskning om naturfagslæreres efter- og videreuddannelse. Forskningsteamet bag denne rapport finder belæg for, at der er behov for at styrke både udvikling af mere og bedre efter- og videreuddannelse men også at forske i deltagernes oplevelse af værdi af forløbene. For at kunne indkredse og undersøge organisatoriske rammer og strukturer benytter teamet sig for det første af en organisationsteori, der kan bidrage med at skabe overblik over de organisatoriske elementer og processer, der har indflydelse på udvikling og realisering af et design for efter- og videreuddannelse. For at kunne indkredse deltagernes oplevelse af værdi inddrager teamet for det andet en læringsteori, der forstår læring som udvikling af værdi i forhold til deltagernes praksis.
Følgeforskningsteamet har samarbejdet med NAFA’s skoleindsats ved at indhente information om udvalgte cases fra deltagende kommuner og skoler. De udvalgte cases er således følgeforskningens empirigrundlag. Følgeforskningen har tillige samarbejdet med NAFA’s eksterne evaluator (Rambøll) om udsendelse og analyse af surveys til deltagende kommuner. Delresultater fra denne surveyundersøgelse indgår som supplement til rapportens kvalitative undersøgelser.
For at kunne undersøge de to udvalgte cases med både et organisatorisk perspektiv og et læringsperspektiv, har teamet sammensat et forskningsdesign bestående dels af analyse af data, der beskriver den bagvedliggende organisation, som udvikler et kommende uddannelsesforløb. Og dels analyse af interviews med deltagere i forløbet, herunder kommunale konsulenter, konsulenter fra de regionale UC’er, læreruddannere og lærere.
Rapportens første bidrag til forskningsfeltet er kombinationen af organisations- og læringsperspektivet.
Kombinationen leder frem til flere vigtige resultater fra de to case-undersøgelser, herunder tegn på kritiske faser i udviklingen og igangsættelsen af et efter- og videreuddannelsesforløb. Der er i begge cases mange aktørgrupper (f.eks. kommunale administratorer, UC-konsulenter, skoleledere, læreruddannere, kommende deltagere i forløbet) involveret, når der skal udvikles og igangsættes et nyt EVU-forløb, og vores empiriske data viser, at kritiske faser opstår, når en idé eller vision om mål, indhold og form af et forløb skal overdrages fra én aktørgruppe til en anden. Dette resultat, at en manglende oplevelse af værdi for deltagerne i starten af et forløb kan medføre udfordringer i forhold til læring for deltagerne, er rapportens andet bidrag til feltet.
Forskerteamet har på baggrund af resultaterne formuleret en række anbefalinger, hvilket er rapportens tredje bidrag til kommende udviklingsprojekter vedrørende efter- og videreuddannelse af naturfagslærere.

Her finder du en kort videointroduktion til rapporten.

Introduktion
NAFA’s tema 4 for arbejdet i professionelle læringsfællesskaber på læreruddannelserne hedder ”Elevoplevelser i naturfagsundervisningen”.
Med denne rapport vil vi give bud på, hvorledes dette tema kan forstås og begrunde hvorfor det er væsentligt at arbejde med elevoplevelser og hvorledes et sådan felt kan afgrænses. Dette gør vi gennem en såkaldt state-of-the-art analyse, som sigter på at give en status på, hvad forskning kan tilbyde, for at lade os forstå hvad ”elevoplevelser i naturfagsundervisningen” er og hvordan vi kan tænke at vi bør agere for at fremme ”elevoplevelser i naturfagsundervisningen”.
Gennem analysearbejde har der været foretaget en række til- og fravalg. Der er altså ikke tale om et udtømmende litteraturreview men en behandling af perspektiver på elevoplevelser i naturfagsundervisning, vi har udvalgt.
Arbejdet med rammedokumentet har taget sit udgangspunkt i en afklaring af begreberne internt i skrivegruppen. Da begrebet oplevelse er utroligt bredt, har det været nødvendigt med en fælles forståelse i gruppen, for både at kunne afgrænse temaet, men også for at kunne lokalisere eksisterende viden om elevoplevelser i naturfagsundervisningen.
Gruppens tilgang, til at forstå området for elevoplevelser i naturfagsundervisningen, har derfor været en afsøgning af perspektiver med udgangspunkt i vores individuelle opfattelser af begreberne. Dette har ført os ned ad forskellige teoretiske spor og forskningstraditioner indenfor naturfagsdidaktik, uddannelsesforskning og erkendelsesfilosofi.
Formålet med denne state-of-the-art er at tilbyde et afsæt for NAFA-gruppers arbejde med tema 4, som kan virke til inspiration og understøtte de lokale professionelle, læringsfællesskabers selvstændige arbejde med at lave læreruddannelse, der udmunder i elevopleverser i naturfagsundervisningen.
Samtidig tilbyder rapporten et afsæt for forskning i elevoplevelser, med udgangspunkt i et afklaret videnskabsteoretisk ståsted. Dette er et afsæt, som vi gennem rapporten argumenterer for ikke er helt tydeligt i den allerede eksisterende forskning.

Elevoplevelser i helt, helt korte træk
Et fokus på elevoplevelser giver et andet perspektiv end et traditionelt læringsperspektiv. Et sådant læringsperspektiv kan f.eks. rette sig mod en kognitiv tilgang af begrebsmæssig forståelse, viden om metoder eller nature of science. Ved at fokusere på elevoplevelser flyttes fokus på en måde, hvor det er svært ikke også at stille skarpt på spørgsmål, der vedrører elevernes følelser og måde at værdisætte indhold og aktiviteter på. I gruppen er det besluttet, at det fokus glimrende kan læne sig op ad NAFAs programerklæring som ”et nationalt program, der skal fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning i grundskolen ved at styrke uddannelse af kommende og nuværende naturfagslærere.”
Det er altså helt grundlæggende for NAFA, at eleverne ikke blot lærer noget, men at undervisningen også bliver motiverende og eleverne derved oplever en lyst til at deltage, tage stilling til og værdisætte naturfagsundervisningen.
Grundlæggende læser vi altså tema 4 som en ambition om at sætte fokus på, hvordan vi som undervisere og lærere kan understøtte eleverne i at synes at naturfag er spændende og engagerende – både i nuet og på sigt.

Her finder du en kort videointroduktion til rapporten.

Rapporten præsenterer et NAFA-projekt, hvor Q-metoden er tilpasset fra forskningsværktøj til didaktisk redskab i naturfagsundervisningen. Elever arbejder med at placere udsagn i en såkaldt Q-pyramide, så deres motivation, oplevelser og præferencer for undervisningen bliver synlige for underviseren.
Projektet har involveret lærere, lærerstuderende og naturfagsvejledere, som har afprøvet værktøjet i praksis og delt deres erfaringer.
Resultaterne viser, at arbejdet med Q-værktøjet findes anvendeligt til både planlægning og evaluering af undervisning – og samtidig styrker den professionsidentitet og elevinddragelse.
Rapporten giver samtidig et konkret eksempel på, hvordan et forskningsværktøj kan tages i brug i praksis og skabe synergi på tværs af arenaer – mellem forskning, læreruddannelse, skolepraksis og professionshøjskoler. Rapporten rummer et Q-værktøj, som læsere selv kan afprøve, hvis de vil undersøge det samme samspil mellem forskning og praksis.
Rapporten henvender sig til forskere, lærere, læreruddannere og naturfagsvejledere og giver praktikere mulighed for at inddrage elevstemmer i undervisningsudvikling, planlægge og evaluere forløb samt bruge værktøjet som refleksionsredskab i fx professionelle læringsfællesskaber.
Rapporten er forfattet af Morten Christensen (UCL), Kari Astrid Thynebjerg (PHA) og Morten Rask Petersen (UCL).

Denne rapport præsenterer resultater fra anden runde af følgeforskningen i NAFA’s indsats for at styrke læreruddanneres samarbejde i professionelle læringsfællesskaber (PLF). Fokus i denne runde har været “Evaluering i et dobbelt didaktisk perspektiv” og særligt inddragelse af lærerstuderende som medudviklere og medundersøgere samt læreruddanneres rolle som hybride praktikere og forskere.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata fra både læreruddannere og lærerstuderende samt kvalitative data fra fokusgruppeinterviews og tre caseforløb, hvor der er arbejdet med co-creation mellem undervisere og studerende.
Resultaterne viser en positiv udvikling i læreruddanneres oplevelse af udbytte af PLF-samarbejdet – særligt i relation til kollegial sparring og fagdidaktiske diskussioner. Et nyt udbytte i denne runde er inddragelsen af lærerstuderende, som fremhæves som en styrke, men også som en kilde til nye praktiske og organisatoriske udfordringer.
Flere læreruddannere angiver, at PLF-arbejdet har styrket deres forskningskompetencer og viden om, hvordan man kan modellere forskningsbaserede praksisser i undervisningen. Samtidig ses en stigende involvering i naturfagsdidaktisk forskning siden NAFA-indsatsens start.
De lærerstuderende rapporterer om øget engagement og læring, når de deltager aktivt i undersøgelsesprojekter – en erfaring, de oplever som anderledes og mere værdifuld end traditionel praktik. Dog peger de også på behovet for tydeligere rammer og forventninger, når de træder ind i medundersøgerrollen.
Rapporten giver samlet set et nuanceret indblik i, hvordan PLF-samarbejde med fokus på professionel inquiry og co-creation kan udvikle både læreruddanneres og lærerstuderendes kompetencer – og hvad der skal til for, at det lykkes i praksis.

1.udgave
© forfatterne og NAFA Partnerinstitutioner 2024
Forfattere: Birgitte Liund Nielsen (VIA UC), Claus Auning (UC Syd), Anders Illermann Petersen (UCN), Maiken Rahbek Thyssen (UCL), Dorrit Hansen (Absalon) og Marie-Louise Krarup (UCN)
Ansvarlig redaktør: CESE forskningsleder Martin Krabbe Sillasen
ISBN: 978-87-7298-935-8

Kolofon
Praksisafdækning i naturfagene – En undersøgelse af undervisningspraksis i naturfagene i grundskolen
1.udgave
© forfatterne og NAFA Partnerinstitutioner 2025
Forfattere: Lars Brian Krogh (VIA UC) og Rune Müller Kristensen (DPU)
Ansvarlig redaktør: CESE forskningsleder Martin Krabbe Sillasen, msil@via.dk
Rapporten er tilgængelig på www.nafa.nu
ISBN: 978-87-7298-936-5

CESE Bilag’s rapport til NAFA Strategi 2025-28 er udarbejdet af CESE-ledelsen i samarbejde med CESE’s udviklingsgruppe i perioden august til december 2024.
Rapporten gør rede for de operative principper og forskellige elementer, som er med til at sætte retningen og skabe rammerne omkring forsknings-, udviklings- og formidlingsaktiviteter i CESE.
Udviklingen af de operative principper startede allerede med den første CESE Forskningsstrategi 2021. Derfor er nogle af de operative principper beskrevet i nærværende bilagsrapport allerede rutiniserede i CESE daglige drift.

Du kan vælge først at se en video, der kort gennemgår hovedrapportens indhold.

Introduktion
Hovedrapporten samt den tekniske rapport er blevet til som en del af CESE-projektet “Værktøj til måling af interesse og motivation i naturfag”. Målet med projektet var at udvikle et værktøj til brug for projekter, der gerne ville arbejde med elevers motivation og interesse for naturfag.
Hoved-rapporten præsenterer de udviklede værktøjer med en beskrivelse af anvendelsesmuligheder. Indledningsvist bliver der i kapitel 1 præsenteret det teorigrundlag, som værktøjerne er udviklet fra. Herefter er der i kapitel 2 en gennemgang af spørgeskema som kvantitativ metode til at måle elevernes interesse og motivation for naturfag. Kapitel 3 omhandler en kvalitativ tilgang til at undersøge elevernes motivation og interesse. Afsnit 3.1 omhandler observationer af undervisningen som metode, mens afsnit 3.2 omhandler interview med eleverne. Rapporten afsluttes med en diskussion af muligheder og begrænsninger ved anvendelsen af værktøjerne (kapitel 4).
Den tekniske rapport præsenterer grundlaget for udviklingen af de tre værktøjer, der præsenteres i hovedrapporten.
Begge rapporter er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af Morten Rask Petersen, Niels Bonderup Dohn, Nanna Villumsen og Tine Bunk Schrøder.

Abstract
Formålet med denne artikel er at undersøge hvad der har været afgørende for lærernes udbytte af et kompetenceudviklingsforløb og for deres motivation for fortsat udvikling. I artiklen præsenteres en analyse af data fra udviklingsforløbet Stærke Naturfaglige Læringsfællesskaber (SNL) sammen med interviewdata fra en case-skole der indgår i fortsat skoleudvikling i Naturfagsakademiet (NAFA). Det diskuteres hvordan de afledte effekter fra SNL og ind i NAFA kan forstås i relation til forskellige systemiske niveauer. Resultater præsenteres i en tematisk analyse under fem overskrifter:
Meningsfuldhed i daglig praksis
Forankring gennem naturfaglig kultur
Mening for eleverne stimulerer lærerne til fortsat udvikling
Eksplicit understøttelse af afledte effekter
Organisatorisk og Agency-understøttende facilitering

Yderligere materiale
Arbejdet bag artiklen er omtalt i denne NAFA-podcast.

Baggrund
Artiklen er en afrapportering af dette forskningsprojekt.

Du kan vælge først at se en video, der kort gennemgår rapporten og dens konklusioner.

Resumé
Denne rapport præsenterer resultater af et følgeforskningsprojekt, som har fulgt, hvordan læreruddannere arbejder i professionelle læringsfællesskaber (PLF) i den første runde i PLF-arbejdet i løbet af NAFAs første år, fra forår 2022 til juni 2023, hvor der er arbejdet under overskriften i TEMA 1: ”Den dobbelte didaktiske dimension med fokus på dannelse og kompetence”.
Projektet har givet ny viden om feltet ”Samarbejde om udvikling i naturfaglig læreruddannelse”.
Baseret dels på 16 gruppeinterview med læreruddannere fra de seks professionshøjskoler, dels på 52 svar (svar-andel på 75 %) på survey, sendt ud til samme målgruppe, besvarer rapporten følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan organiseres og iværksættes PLF-arbejdet lokalt – inden for ramme af NAFA og temaet ”den dobbelte didaktiske dimension med fokus på kompetence og dannelse” – og med hvilke refleksioner og begrundelser fra de naturfaglige læreruddannere?
Hvilken betydning får PLF-arbejdet for:
a) samarbejds-, udviklings- og undervisningspraksisser i naturfaglig læreruddannelse?
b) læreruddannernes professionelle udbytte og professionelle agency?
c) de lærerstuderende: Hvordan inddrages og positioneres de, og hvilke typer af udbytter og udfordringer fremhæver de?
Rapporten er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af Birgitte Lund Nielsen, VIA University Viden, Claus Auning, UC SYD, Anders Illemann Petersen, Aalborg Universitet, Bjørn Friis Johannesen, Københavns Professionshøjskole og Jens Dolin, Københavns Universitet.
Rapporten fremhæver afslutningsvist nogle forsknings- og udviklingsrelaterede implikationer og giver nogle anbefalinger til NAFA og PLF-arbejdet.

Naturfagslærere i den danske grundskole mangler indsigt i ny STEM-faglig forskningsviden, hvilket en kortlægning af naturfagslæreres behov for kompetenceudvikling viser. Desuden viser et litteraturstudium, at der savnes forskningsviden om betydningen af naturfaglig indholdsviden i forbindelse med det lærerprofessionelle vidensgrundlag.
Aalborg Universitet og læreruddannelsen på UCN har samarbejdet om udvikling af en model, som kan integrere ny STEM-faglig forskningsviden i naturfagslæreres grund og efteruddannelse. Modellen baseres bl.a. på et litteraturstudium af international forskning i samme problemfelt.
Udviklingsprojektet har kunnet påvise, hvordan nye STEM-faglige erkendelser, gennem didaktisk rekonstruktion har kunnet sprede sig fra de videnskabelige laboratorier til lærerstuderendes forberedelse, gennemførelse og evalueringer af undervisning af 9. klasses elever. Desuden kan erkendelsessporet føres helt ud til elevgruppernes fællesfaglige projektarbejde og projektfremlæggelser.
Projektet har gjort sig organisatoriske erfaringer, der kalder på en fortsat kvalificering af partnerskabet mellem universitet og læreruddannelse, lige såvel som en forskningsmetodisk undersøgelse af deltagernes kompetenceudvikling vil kunne skabe grundlag for national og international publicering.

Resume
Dette review undersøger tilgange, metoder og værktøjer til at vurdere elevers naturfaglige kompetencer og analysere deres styrker og svagheder. Baseret på 40 udvalgte tekster fra en systematisk søgning blandt 2626 publikationer besvarer det fem forskningsspørgsmål:
1. Hvilke forskellige forståelser af naturfaglig kompetence optræder i litteraturen?
2. Hvordan omsættes kompetencemål til praksis?
3. Hvad er væsentlige overvejelser vedrørende validitet og reliabilitet?
4. Hvilke muligheder og udfordringer peger eksisterende evalueringsmetoder på?
5. Hvilke typer af formål med evalueringsaktiviteten udpeges?
Reviewet afsluttes med en oversigt over centrale aspekter påkrævet for at kunne gennemføre en kvalificeret evaluering af elevers naturfaglige kompetencer.
Hæftet er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af Jan Sølberg, Københavns Universitet og Nina Holst Waaddegaard, Københavns Universitet.

Introduktion
Du kan vælge først at se en video, der gennemgår rapporten og dens konklusioner.

Resume
Den fagfællebedømte/peer reviewed rapport undersøger den dobbelte didaktiske dimension i læreruddannelsen med fokus på dannelse og kompetence. Den starter med en afdækning af dannelses- og kompetencebegreberne og deres relationer til naturfagsundervisning i grundskolen, og forfatterne diskuterer, hvorledes de to begreber kan kobles gennem en fælles vidensdimension. Forfatterne inddrager også det angelsaksiske begreb scientific literacy for at få en samlet forståelse af de overordnede målkategorier for naturfagsundervisningen i grundskolen. Efter denne ret omfattende oversigt adresserer rapporten den dobbelte didaktiske dimension med fokus på dannelse og kompetence som et grundlag for læreres grund-, efter- og videreuddannelse.
Rapporten er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af:
Jens Dolin, IND, KU
Jens Jakob Ellebæk, UC SYD
Peer Daugbjerg, VIA UC

Målet med projektet har været at skabe en model for et rammeværk, forstået som en sammenhængende modellering og beskrivelse af, hvordan et teoretisk rammeværk normalt struktureres i international sammenhæng, og hvad man med baggrund heri kunne tænke sig et rammeværk burde indeholde i dansk NAFA-sammenhæng. Ud fra relevant litteratur på området og fire eksempler på forskellige typer af rammeværk, kondenseres generiske retningslinjer for indholdselementer i et rammeværk. Formål, metode (herunder litteraturreview), feedback og konsensusskabelse angives som nødvendige indholdselementer for alle rammeværk, mens delphi-undersøgelse, ekspertseminar og grafiske fremstillinger anses som oplagte metoder at trække på i forbindelse med udarbejdelsen af rammeværket.

Resume
Formålet med nærværende arbejde har været at skabe et inspirerende rammeværk over forskningsfeltet omkring den dobbelte didaktiske dimension og de begreber som knytter sig hertil. Gennem et scoping review identificeres centrale studier på feltet ved hjælp af en række ressourcer som databasesøgning, referencelister, snowballing, netværk og ekspertgrupper med henblik på at udvælge relevante studier og kortlægge feltets bredde og dybde på et indledende niveau. Begreber omkredsende den dobbelte didaktiske dimension kategoriseres i tre grupper; kernebegreber, centrale begreber og tilgrænsende begreber, som kortlægges gennem et afsluttende mindmap. Det konkluderes blandt andet at begrebsbrug på tværs af studier er inkonsistent, og at der i udpræget grad er tale om almendidaktiske problemstillinger.

Hæftet er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af:
Jens Dolin, IND, KU
Jens Jakob Ellebæk, UC SYD
Peer Daugbjerg, VIA UC

Introduktion
Du kan vælge først at se en kort video, der introducerer rapporten.

Resume
Rapporten er resultatet af et opdrag fra Center of Excellence in Science Education (CESE), Naturfagsakademiet (NAFA) i form af et scoping review af international forskningslitteratur om professionelle læringsfællesskaber (PLF), fundet i databasen ERIC – Education Resources Information Center og publiceret i perioden 2018-2021.
Rapporten sammenfatter omfanget af forskningslitteratur om centrale NAFA-relevante forskningstemaer. Ydermere indikeres relevante fremtidige forskningstemaer som et relevant grundlag for at generere viden om udvikling af professionelle læringsfællesskaber i en læreruddannelses- og grundskolekontekst.
Opsummerende fremhæves fem resultater:

1. NAFA-rammeværkets seks dimensioner dækkes i forskningslitteraturen
2. Der er international forskningsinteresse i professionelle læringsfællesskaber
3. Der er en begrænset mængde af forskningsartikler om naturfagsdidaktik
4. Læreruddannelse er et fremvoksende forskningsfelt
5. Der er forskningsmæssig interesse i professionelle læringsfællesskaber som større netværk og grænseoverskridende organiserings- og samspilsformer

Hæftet er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education
af
Thomas R.S. Albrechtsen, UC SYD
Tina Maria Brinks, SDU
Katrine Bennedsen, SDU
Connie Svabo, SDU