CESE Viden

Abstract
Formålet med denne artikel er at undersøge hvad der har været afgørende for lærernes udbytte af et kompetenceudviklingsforløb og for deres motivation for fortsat udvikling. I artiklen præsenteres en analyse af data fra udviklingsforløbet Stærke Naturfaglige Læringsfællesskaber (SNL) sammen med interviewdata fra en case-skole der indgår i fortsat skoleudvikling i Naturfagsakademiet (NAFA). Det diskuteres hvordan de afledte effekter fra SNL og ind i NAFA kan forstås i relation til forskellige systemiske niveauer. Resultater præsenteres i en tematisk analyse under fem overskrifter:
Meningsfuldhed i daglig praksis
Forankring gennem naturfaglig kultur
Mening for eleverne stimulerer lærerne til fortsat udvikling
Eksplicit understøttelse af afledte effekter
Organisatorisk og Agency-understøttende facilitering

Yderligere materiale
Arbejdet bag artiklen er omtalt i denne NAFA-podcast.

Baggrund
Artiklen er en afrapportering af dette forskningsprojekt.

Resumé
Denne rapport præsenterer resultater af et følgeforskningsprojekt, som har fulgt, hvordan læreruddannere arbejder i professionelle læringsfællesskaber (PLF) i den første runde i PLF-arbejdet i løbet af NAFAs første år, fra forår 2022 til juni 2023, hvor der er arbejdet under overskriften i TEMA 1: ”Den dobbelte didaktiske dimension med fokus på dannelse og kompetence”.
Projektet har givet ny viden om feltet ”Samarbejde om udvikling i naturfaglig læreruddannelse”.
Baseret dels på 16 gruppeinterview med læreruddannere fra de seks professionshøjskoler, dels på 52 svar (svar-andel på 75 %) på survey, sendt ud til samme målgruppe, besvarer rapporten følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan organiseres og iværksættes PLF-arbejdet lokalt – inden for ramme af NAFA og temaet ”den dobbelte didaktiske dimension med fokus på kompetence og dannelse” – og med hvilke refleksioner og begrundelser fra de naturfaglige læreruddannere?
Hvilken betydning får PLF-arbejdet for:
a) samarbejds-, udviklings- og undervisningspraksisser i naturfaglig læreruddannelse?
b) læreruddannernes professionelle udbytte og professionelle agency?
c) de lærerstuderende: Hvordan inddrages og positioneres de, og hvilke typer af udbytter og udfordringer fremhæver de?
Rapporten er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af Birgitte Lund Nielsen, VIA University Viden, Claus Auning, UC SYD, Anders Illemann Petersen, Aalborg Universitet, Bjørn Friis Johannesen, Københavns Professionshøjskole og Jens Dolin, Københavns Universitet.
Rapporten fremhæver afslutningsvist nogle forsknings- og udviklingsrelaterede implikationer og giver nogle anbefalinger til NAFA og PLF-arbejdet.

Naturfagslærere i den danske grundskole mangler indsigt i ny STEM-faglig forskningsviden, hvilket en kortlægning af naturfagslæreres behov for kompetenceudvikling viser. Desuden viser et litteraturstudium, at der savnes forskningsviden om betydningen af naturfaglig indholdsviden i forbindelse med det lærerprofessionelle vidensgrundlag.
Aalborg Universitet og læreruddannelsen på UCN har samarbejdet om udvikling af en model, som kan integrere ny STEM-faglig forskningsviden i naturfagslæreres grund og efteruddannelse. Modellen baseres bl.a. på et litteraturstudium af international forskning i samme problemfelt.
Udviklingsprojektet har kunnet påvise, hvordan nye STEM-faglige erkendelser, gennem didaktisk rekonstruktion har kunnet sprede sig fra de videnskabelige laboratorier til lærerstuderendes forberedelse, gennemførelse og evalueringer af undervisning af 9. klasses elever. Desuden kan erkendelsessporet føres helt ud til elevgruppernes fællesfaglige projektarbejde og projektfremlæggelser.
Projektet har gjort sig organisatoriske erfaringer, der kalder på en fortsat kvalificering af partnerskabet mellem universitet og læreruddannelse, lige såvel som en forskningsmetodisk undersøgelse af deltagernes kompetenceudvikling vil kunne skabe grundlag for national og international publicering.

Resume
Dette review undersøger tilgange, metoder og værktøjer til at vurdere elevers naturfaglige kompetencer og analysere deres styrker og svagheder. Baseret på 40 udvalgte tekster fra en systematisk søgning blandt 2626 publikationer besvarer det fem forskningsspørgsmål:
1. Hvilke forskellige forståelser af naturfaglig kompetence optræder i litteraturen?
2. Hvordan omsættes kompetencemål til praksis?
3. Hvad er væsentlige overvejelser vedrørende validitet og reliabilitet?
4. Hvilke muligheder og udfordringer peger eksisterende evalueringsmetoder på?
5. Hvilke typer af formål med evalueringsaktiviteten udpeges?
Reviewet afsluttes med en oversigt over centrale aspekter påkrævet for at kunne gennemføre en kvalificeret evaluering af elevers naturfaglige kompetencer.
Hæftet er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af Jan Sølberg, Københavns Universitet og Nina Holst Waaddegaard, Københavns Universitet.

Introduktion
Du kan vælge først at se en video, der gennemgår rapporten og dens konklusioner.

Resume
Den fagfællebedømte/peer reviewed rapport undersøger den dobbelte didaktiske dimension i læreruddannelsen med fokus på dannelse og kompetence. Den starter med en afdækning af dannelses- og kompetencebegreberne og deres relationer til naturfagsundervisning i grundskolen, og forfatterne diskuterer, hvorledes de to begreber kan kobles gennem en fælles vidensdimension. Forfatterne inddrager også det angelsaksiske begreb scientific literacy for at få en samlet forståelse af de overordnede målkategorier for naturfagsundervisningen i grundskolen. Efter denne ret omfattende oversigt adresserer rapporten den dobbelte didaktiske dimension med fokus på dannelse og kompetence som et grundlag for læreres grund-, efter- og videreuddannelse.
Rapporten er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af:
Jens Dolin, IND, KU
Jens Jakob Ellebæk, UC SYD
Peer Daugbjerg, VIA UC

Målet med projektet har været at skabe en model for et rammeværk, forstået som en sammenhængende modellering og beskrivelse af, hvordan et teoretisk rammeværk normalt struktureres i international sammenhæng, og hvad man med baggrund heri kunne tænke sig et rammeværk burde indeholde i dansk NAFA-sammenhæng. Ud fra relevant litteratur på området og fire eksempler på forskellige typer af rammeværk, kondenseres generiske retningslinjer for indholdselementer i et rammeværk. Formål, metode (herunder litteraturreview), feedback og konsensusskabelse angives som nødvendige indholdselementer for alle rammeværk, mens delphi-undersøgelse, ekspertseminar og grafiske fremstillinger anses som oplagte metoder at trække på i forbindelse med udarbejdelsen af rammeværket.

Resume
Formålet med nærværende arbejde har været at skabe et inspirerende rammeværk over forskningsfeltet omkring den dobbelte didaktiske dimension og de begreber som knytter sig hertil. Gennem et scoping review identificeres centrale studier på feltet ved hjælp af en række ressourcer som databasesøgning, referencelister, snowballing, netværk og ekspertgrupper med henblik på at udvælge relevante studier og kortlægge feltets bredde og dybde på et indledende niveau. Begreber omkredsende den dobbelte didaktiske dimension kategoriseres i tre grupper; kernebegreber, centrale begreber og tilgrænsende begreber, som kortlægges gennem et afsluttende mindmap. Det konkluderes blandt andet at begrebsbrug på tværs af studier er inkonsistent, og at der i udpræget grad er tale om almendidaktiske problemstillinger.

Hæftet er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af:
Jens Dolin, IND, KU
Jens Jakob Ellebæk, UC SYD
Peer Daugbjerg, VIA UC

Introduktion
Du kan vælge først at se en kort video, der introducerer rapporten.

Resume
Rapporten er resultatet af et opdrag fra Center of Excellence in Science Education (CESE), Naturfagsakademiet (NAFA) i form af et scoping review af international forskningslitteratur om professionelle læringsfællesskaber (PLF), fundet i databasen ERIC – Education Resources Information Center og publiceret i perioden 2018-2021.
Rapporten sammenfatter omfanget af forskningslitteratur om centrale NAFA-relevante forskningstemaer. Ydermere indikeres relevante fremtidige forskningstemaer som et relevant grundlag for at generere viden om udvikling af professionelle læringsfællesskaber i en læreruddannelses- og grundskolekontekst.
Opsummerende fremhæves fem resultater:

1. NAFA-rammeværkets seks dimensioner dækkes i forskningslitteraturen
2. Der er international forskningsinteresse i professionelle læringsfællesskaber
3. Der er en begrænset mængde af forskningsartikler om naturfagsdidaktik
4. Læreruddannelse er et fremvoksende forskningsfelt
5. Der er forskningsmæssig interesse i professionelle læringsfællesskaber som større netværk og grænseoverskridende organiserings- og samspilsformer

Hæftet er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education
af
Thomas R.S. Albrechtsen, UC SYD
Tina Maria Brinks, SDU
Katrine Bennedsen, SDU
Connie Svabo, SDU