Læreruddanner Viden

Dette materiale om NAFA Lærerstart er udarbejdet som inspiration til arbejdet med udvikling af lokale lærerstartsforløb i læreruddannelsens PLF’er i Naturfagsakademiet NAFA.
Formålet med NAFA er at styrke kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i læreruddannelsen og læreres efter- og videreuddannelse. Det sker gennem tre samordnede indsatser: Læreruddannelses- Skole- og Forskningsindsatsen.
Et af NAFAs mål med indsatsen i læreruddannelsen er at arbejde for at styrke koblingen til naturfagsundervisning i skolen. PLF’erne i læreruddannelsen skal derfor som en del af deres PLF-opgave arbejde med, hvordan man kan udvikle initiativer vedrørende støtte til nyuddannede naturfagslærere.
Udviklingsgruppen for læreruddannelsesindsatsen i NAFA, hvor arbejdet med udvikling af et sådant støttetiltag målrettet nyuddannede lærere blev initieret efterår 2022, har derfor fået til opgave at lave en kortlægning af eksisterende modeller for induktion målrettet nyuddannede lærere og på den baggrund give input til udvikling af konkrete lærerstartsforløb i regi af NAFA. I løbet af foråret 2023 er der lavet en kortlægning af eksisterende viden og erfaring med induktion og lærerstartsordninger. Formålet har været at lave et inspirationsmateriale, der kan understøtte de lokale UC-miljøer og PLF-grupper i at udvikle konkrete lokale forslag til lærerstartsforløb, som kan afprøves i regi af NAFA.
Dette inspirationsmateriale sammenfatter resultaterne af udviklingsgruppens arbejde og præsenterer udviklingsgruppens forslag til, hvordan Naturfagsakademiet NAFA kan arbejde med udvikling af et lærerstartsforløb. Materialet kan således anvendes som afsæt for igangsætning af udvikling af konkrete lokale NAFA lærerstartsforløb og præsenterer blandt andet en række kerneelementer som kortlægningen peger på, er afgørende for et udbytterigt lærerstartsforløb særligt målrettet nyuddannede naturfagslærere. Indsigt i tiltag vedrørende støtte til nyuddannede naturfagslærere (induktion) kan også være informerende for skoleindsatsens arbejde med afprøvning af modeller for kompetenceudvikling.
Det er vores håb, at materialet kan være til inspiration for udvikling og afprøvning af en række konkrete modeller for støtte til nyuddannede, som kan afprøves i regi af NAFA.

Læreruddannelsens arbejde med NAFAs første tema samles i en rapport, der viser de professionelle læringsfællesskabers (PLF) arbejde med undervisningsinterventioner.
Temarapporten markerer afslutningen på NAFAs første temaperiode i 2022-2023 og giver et indblik i de skridt, de enkelte PLF’er hver især har taget i deres arbejde.
Temarapporten indledes med en nærmere introduktion til den fælles ramme for periodens tema, som går på tværs af NAFAs tre indsatser – Læreruddannelsesindsatsen, Skoleindsatsen og CESE-forskning. Herefter præsenterer de enkelte PLF-grupper i hver sin delrapport, hvordan de har grebet arbejdet med temaet an.

I rapporten præsenteres resultater fra et survey der blev gennemført ved opstart af NAFA projektet. Survey spørgsmål er bl.a. udviklet baseret på forskning om læreruddanner- professionen, læreruddanner-kompetencer og vidensdomæner blandt naturfaglige læreruddannere. Der er i dette survey anvendt både åbne og lukkede spørgsmål.
Resultaterne viser, at de danske naturfaglige læreruddannere er en blandet gruppe erfaringsmæssigt. Overordnet set er der tale om en veluddannet gruppe både naturvidenskabeligt og naturfagsdidaktisk med i gennemsnit mere end to relevante uddannelser, herunder er der cirka en tredjedel, der selv har en læreruddannelse og også cirka en tredjedel, der har en ph.d. uddannelse.
Et af de områder, hvor der indikeres et behov for kompetenceudvikling, handler om didaktisering af ny naturvidenskabelig viden. Der ser generelt ud til at være et meget højt oplevet kompetenceniveau indenfor brede områder af det naturfagsdidaktiske område, men digitale ressourcer og computational thinking, og hvordan man får viden om evaluering til støtte for læring i naturfag i spil i undervisning i læreruddannelsen, fremstår som andre områder med større faglig usikkerhed. Desuden er andenordensdidaktik i praksis i læreruddannelsen et område, der med fordel kunne adresseres og i relation til det fjerde overordnede domæne, kompetencer relateret til naturfagsdidaktisk forskning, gælder det særligt de specifikke tilgange i uddannelsesforskning og i det hele taget adressering af muligheder for at være en del af et FoU miljø.
Læreruddannerne har selv i åbne refleksioner peget på en række specifikke områder, hvor de oplever et behov for kompetenceudvikling, områder der generelt bekræfter indsigterne fra analyse af de lukkede spørgsmål. Læreruddannerne har endvidere bidraget med nuancerede refleksioner om, hvad der særligt kvalificerer til det at være læreruddanner, hvor bredde og syntese fra flere områder og typer af erfaringer fremstår tydeligt, hvor passion, interesse og holdning samt en generelt nysgerrig og undersøgende tilgang til arbejdet ses som afgørende, og hvor man må se kompetenceudvikling, som en løbende og vedvarende proces.
Hæftet er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af Birgitte Lund Nielsen, VIA University College

I rapporten præsenteres analyser af primært kvalitativt datamateriale konstrueret ved besøgsrunde på de seks UC’er december 2021 til januar 2022, inden opstart på udviklingsindsatsen i NAFA. Materialet er valideret gennem interview med koordinatorer fra de PLF’er, der på tidspunktet for interview så småt var i opstart, og der henvises endvidere til survey data og forudgående analyser af kompetenceudviklingsbehov.
I kortlægningen er der fokus på beskrivelse af kontekst, forventninger, deltagerrefleksioner mm i de respektive læreruddannelsesmiljøer. Hensigten er, at materialet både vil kunne danne baggrund for interne dialoger i PLF’erne senere i NAFA forløbet og bidrage som baseline i evaluering og følgeforskning.
Undersøgelsen peger på, at der er nogle væsentlige forskelle i rammer og betingelser for dagligt samarbejde på tværs af professionshøjskolerne som organiseringen af PLF i NAFA bør tage højde for – bl.a. relateret til størrelse på miljøerne og deltagernes fysiske placering samt hidtidige muligheder for involvering i forskning og udvikling. Der har på alle UC’er været samarbejde mellem naturfagskollegerne forud for NAFA og oplevelsen er, at dette har været et værdsat, tillidsfuldt og inkluderende samarbejde. Men bl.a. forhold vedrørende systematik i afholdelse og organisering af møder og en databaseret tilgang til udvikling af undervisning vurderes som områder af samarbejdet, hvor der er potentiale for videre udvikling i regi af NAFA. En anden gennemgående pointe er vægtningen af de lærerstuderende og de udviklingspotentialer og muligheder, der ligger i at inddrage de studerende mere aktivt i den udvikling, der sættes i gang. Undersøgelsen peger desuden på, at der på de alle UC’er findes særlige ekspertiseområder som vil være relevant at bringe ind i NAFAs ramme for deling af viden og erfaringer. Endelig viser undersøgelsen, at der lokalt fra start tages initiativer og ejerskab, herunder er der forskellige (begrundede) lokale toninger i forhold til fremgangsmåde, fokusområder og tilgang til arbejdet med det første PLF tema – toninger der forventeligt på sigt vil kunne give NAFA værdifulde erfaringer med at arbejde med læringssamarbejde i en naturfaglig læreruddannelseskontekst. Der er altså en velfungerende lokal basis men også forskellige udviklingspotentialer at bygge det nationale samarbejde op omkring, hvilket understreger vigtigheden af, at udviklingen af PLF-samarbejde i NAFA får en vis eksplorativ karakter, hvor man kan lære af erfaringer fra de forskellige toninger og foki relateret til udvikling, undersøgelser og samarbejde i PLF’erne.
Hæftet er udarbejdet for Naturfagsakademiet – CESE, Center of Excellence in Science Education af: Birgitte Lund Nielsen, VIA University College og Kia Wied, University College Lillebælt.

Naturfagsakademiet NAFA arbejder for at fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning gennem styrket uddannelse af naturfagslærere. Her spiller læreruddannerne naturligt en meget central rolle. Vi er dem, der skal skabe forandringen i det nære, når vi uddanner kommende lærere. Praksis i læreruddannelsen er allerede velfungerende, men det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre til at møde lærerstuderendes behov og tilpasse praksis til udviklingen i de krav, som stilles til fremtidens grundskolelærere. Som en del af NAFA skal vi arbejde med at udvikle vores praksis i læreruddannelsen inden for fire kompetencefelter:

• Kompetencer relateret til naturvidenskab
• Kompetencer relateret til naturfagsdidaktik
• Kompetencer relateret til uddannelse af naturfagslærere/læreruddannelsesdidaktiske kompetencer
• Kompetencer relateret til naturfagsdidaktisk forskning

Kompetencer er den måde vi som læreruddannere omsætter læring til praksis og bruger vores viden, kvalifikationer og personlige egenskaber til at løse vores opgaver. Denne inspirationsguide udstikker en ramme for, hvordan vi skal arbejde med det i NAFA. Indsatsen er overordnet organiseret omkring professionelle læringsfælleskaber (PLF), hvor vi kommer til at arbejde med 5 særlige temaer. Det første tema er: ”Den dobbelt didaktiske dimension med særlig fokus på kompetence og dannelse”.
Hvad vi fylder ind i denne overordnede ramme er vi selv med til at bestemme lokalt. Inspirationsguiden kan læses som en hjælp til at komme godt i gang med arbejdet. I programperioden vil guiden være et dynamisk dokument, som løbende videreudvikles.

Dette materiale om praksissamarbejde er et tillæg til NAFA Inspirationsguide til Professionelle Læringsfællesskaber udsendt foråret 2022.
Tillægget kan anvendes af deltagere i PLF’erne, men indsigt i praksissamarbejde i læreruddannelsen kan også være informerende for NAFAs øvrige indsatser – CESE og skoleindsatsen.
Baggrunden for inspirationsmaterialet er, at læreruddannelsens udviklingsgruppe i løbet af efteråret 2022 samt begyndelsen af 2023 har lavet en kortlægning af de nuværende erfaringer med og vilkår for praksistilknytning i læreruddannelsen. Formålet har været at lave et inspirationsmateriale, der kan understøtte PLF-grupperne i at udvikle nye tilgange og metoder til praksistilknytning. Der er tale om en eksplorativ kortlægning, som bl.a. bygger på:

• Konkrete erfaringer med praksistilknytning i naturfagsundervisningen, herunder erfaringer med dette fra PLF’ernes arbejde i første temaperiode.
• Betydningen af evt. nye rammevilkår for praksistilknytning som følge af LU23.
• Input fra følgeforskning af PLF-tema 1 i første temaperiode med særligt fokus på inddragelsen af studerende i praksisafprøvning.

Inspirationsmaterialet præsenterer eksempler på praksistilknytning og giver inspiration til, hvordan arbejdet med udvikling og tilrettelæggelse af forskellige flere/nye former for praksistilknytning kan gribes an.
Med udgangspunkt i diskussion af den indsamlede praksisbeskrivelser i LU-udviklingsgruppen, kommer tillægget desuden med bud på generelle overvejelser over praksissamarbejde, herunder betydningen af praksissamarbejde i forhold til de studerendes udbytte, udviklingen af læreruddannerpraksis samt udviklingen af samarbejdet i PLF’erne.